Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Forældre slår alarm: Hærværks-trend bringer børn i fare

Annette Pedersen lagde dette foto op af sin søns cykel med teksten: "Syg form for morskab i Hjerting. At skrue bolte af børne cykler." Privatfoto.

Forældre slår alarm: Hærværks-trend bringer børn i fare

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forældre i Hjerting-området beretter om flere tilfælde af en syg form for morskab, hvor ukendte gerningsmænd løsner forhjul på børns cykler.

Esbjerg: Sommeren igennem er der over hele landet blevet meldt om bilister, der har været tæt på at forulykke, fordi et forhjul er blevet skruet af, mens bilen holdt parkeret et ubevogtet sted. Senere blev det fulgt op med meldinger fra cykelhandlere, der kunne berette om, at forhjul på cykler var skruet løse - og nu er den farlige form for hærværk på cyklerne tilsyneladende nået Esbjerg.

I facebookgruppen "For os der bor i Hjerting" er der flere meldinger fra bekymrede forældre om, hvordan forhjul på deres børns cykler er blevet løsnet.

Annette Pedersen skrev således for få dage siden, samtidig med, at hun lagde et foto op af sin søns cykel: "Syg form for morskab i Hjerting. At skrue bolte af børne cykler. Min søn opdagede det heldigvis inden han styrtede."

- Jeg tøvede i første omgang med at lægge det op på Facebook, for jeg ønsker ikke at skabe panik. Men omvendt synes jeg også, det er vigtigt at advare andre forældre, siger Annette Pedersen til JydskeVestkysten og fortæller:

- Min søn var vej til skole forleden morgen, og han opdager selv, at noget er faldet af. Han sendte mig det billede, som jeg senere lagde op på Facebook. Vi bor i Sjelborg, så jeg tænker ikke, at nogen har pillet ved cyklen inde i vores carport. Jeg tænker, at han må have cyklet hjem dagen før, hvor boltene var løsnet, og på vej til skole igen opdager han så, at noget rasler og er ved at falde af, siger Annette Pedersen, der har kontaktet sønnens skole.

Jeg tøvede i første omgang med at lægge det op på Facebook, for jeg ønsker ikke at skabe panik. Men omvendt synes jeg også, det er vigtigt at advare andre forældre.
Annette Pedersen, mor 

To andre eksempler

Et andet medlem af gruppen fulgte kort efter opslaget op med information om, at hendes datter, der går i samme klasse, manglede to bolte på sin cykel den selvsamme morgen og altså er cyklet hjem uden bolte dagen før. Flere cykelhandlere har da også berettet, at det på sin vis godt kan lade sig gøre, idet hjulet sidder i en gaffel. Rammer man et bump på vejen, går det imidlertid galt.

En tredje forælder oplyser i samme tråd, at hans ni-årige søn cyklede hjem fra skole og styrtede midt i indkørslen, fordi hans cykel også havde været udsat for hjul-hærværk. Ifølge faderen meldte også han det til skolen, ligesom han fortæller, at det er "sket omkring klubben flere gange".

Skoleleder på sagen

Torben Mørup, skoleleder for Auraskolen, siger til JydskeVestkysten, at der er indkommet en henvendelse til Nordvangskolen om ét tilfælde af et løsnet forhjul:

- Den har vi reageret på, og der er skrevet brev ud til forældrene om at være opmærksomme, ligesom lærere og pædagoger har talt med børnene om, hvad de skal være opmærksomme på. Faktisk kan vi ikke sige med sikkerhed, hvor det er foregået henne, men det er næppe elever fra Nordvangskolen, for der er kun elever op til 4. klasse der, siger Torben Mørup.