Foodtrucksene svigtede men strandgæsterne kom

Veninderne Haidi Laadal og Joan Pedersen er blevet fan af strandområdet på Dokken, så der havde de sat hinanden stævne fredag eftermidag, inden turen gik videre til containerudstillingene, musik på torvet og måske noget aftensmad et sted. De synes, der var både hyggeligt og med særdeles rimelige priser på Dokken. Foto: André Thorup

Foodtrucksene svigtede men strandgæsterne kom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Afbud fra to ud af tre foodtrucks var en torn i øjet på arrangørerne bag det, der skulle have været en foodtruck-festival på Dokken City Beach-området fredag. Men fyraftensesbjergenserne lod sig ikke standse af et par udeblevne madvogne. For de gratis fadøl var der stadig.

ESBJERG: Træstubben med sømmene i får nogle ordentlige hug af den uge pige, der spiller "søm" med en ven. To små børn har sat sig på hug og tegner mønstre i sandet. En ung politimand og hans venner er trukket i farverige shorts og skåler grinende hen over pallebordene.

Det er fredag klokken lidt over 15.00, og en god flok fyraftensgæster har allerede indfundet sig på det hyggelige strandområde - Dokken City Beach - som i hele festugen har lagt op til afslappet hygge for alle aldersgrupper. Der har været salsaundervisning, der har været mesterskaber i kongespil, der har været en dag med gratis is til børn.

Fredag eftermiddag skulle efter planen have været en foodtruck-festival, men hele to ud af tre foodtrucks meldte fra få dage før, og det ærgrer arrangør Stine Christensen.

- Jeg synes, det er megadårlig stil at aflyse så kort tid før, og begrundelserne var noget med betalingsudfordringer og at man ikke troede på vejret. Men skidt pyt, heldigvis har vi vores lokale foodtruck HOT-doggen, som laver en slags gourmet-hotdogs med bagerbrød og slagterkød her fra byen. De er vildt lækre, slog Stine Christensen fast.

Vejret var nu heller ikke helt dårligt. Lidt blæst kan måske skræmme en foodtruck, men ikke en fyraftensesbjergenser, og da slet ikke, når baren bød på gratis fadøl en halv time fra klokken 15.30. Efterhånden blev der godt fyldt op rundt om i pallemøblerne og ved de forskellige aktivitetsmuligheder som stigegolf, volleyball, kongespil og sømstubben.

- Sidste år var første gang med Dokken City Beach, og vi kan klart mærke, at folk har opdaget os nu, og mange flere er fundet ned til os på havnen i år. Heldigvis både unge, ældre, børn. Hele tanken er jo, at det skal være et lounge- og strandområde for alle aldre, hvor man hygger sig efter arbejdstid og måske frem mod, at man senere tager ned på torvet og hører musik, siger Stine Christensen, hvis fulde titel er event- og oplevelsesmanager for Huset Gammelhavn og Pedersen Gruppen.

Dokken City Beach har i år fået overdækkede områder og åbne containere, så der også er rart, selv om det skulle regne lidt.

DJ Janus Lauvring lørdag
Det er sidste chance for at nyde Dokken City Beach under festugen i dag, og den sidste stranddag markeres med besøg af DJ Janus Lauvring, som vil skabe sommerstemning, når han står bag sin pult og spiller hele aftenen, startende klokken 16.
Netop hjemkommet fra Smuk Fest i Skanderborg for nylig måtte Charlotte og Carsten Nygaard og sønnen Simon Nygaard da bare forbi og nyde lidt mere af den slags afslappede festivalstemning, og den fandt de på Dokken City Beach. Desuden glæder de sig til at skulle høre musik på Torvet lørdag, hvor Charlotte ser frem til Halberg & Friends, mens Carsten er vild med Rasmus Bjerg og hans fremførelse af John Mogensens sange. Foto: André Thorup

Dokken City Beach er blevet mere og mere kendt af esbjergenserne siden åbningen sidste år, og det har også hjulpet på populariteten, at strandområdet to gange i år har budt på bålhygge og snobrød for alle aldre. Den ene gang var til Sankt Hans i juni. Foto: André Thorup

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce