Farlig vej: Millioner til cykelsti til Vester Vedsted

Her på vejen mellem Øster Vedsted og Vester Vedsted er der mange bilister, og der køres ofte stærkt på den smalle vej. Nu er der udsigt til, at blandt andet skolebørnene kan få en sikker vej at køre på, når der anlægges en cykelsti. Foto: Ole Maass.

Farlig vej: Millioner til cykelsti til Vester Vedsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et folketingsflertal uden om regeringen har afsat 4,4 millioner kroner til en 2,5 meter bred dobbeltrettet cykelsti på den fem kilometer lange strækning mellem Øster og Vester Vedsted. Her er vejen smal, der er megen trafik, og mange bilister kører stærkt.

ØSTER VEDSTED: Et folketingsflertal, som består af S, DF, SF, de radikale og Enhedslisten er klar med en pose penge på 4,416 millioner kroner, som skal bruges til at etablere en cykelsti på den fem kilometer lange strækning fra Øster Vedsted til Vester Vedsted. Den samlede pris for at etablere en cykelsti på denne strækning budgetteres til at koste godt 11 millioner kroner, og heraf er staten altså klar til at stå for knap halvdelen af finansieringen. Det oplyser folketingsmedlem Christian Rabjerg Madsen(S), som er sit partis miljøordfører.

- Det er partierne bag et trafikpolitisk forlig, der står bag dette projekt, som er ét af fire cykelsti-projekter i Syd- og Sønderjylland. Fire projekter, som vi er klar til at støtte med sammenlagt 11 millioner kroner, siger Christian Rabjerg Madsen.

Han oplyser, at projektet med cykelstien på strækningen fra Øster Vedsted til Vester Vedsted er indstillet til støtte på baggrund af en ansøgning fra Esbjerg Kommune, og det bliver så op til kommunen selv at finde den resterende del af finansieringen.

Bedre og billigere offentlig transport
De 4,4 millioner kroner, som et flertal uden om regeringen er klar til at give til en cykelsti fra Øster Vedsted til Vester Vedsted stammer fra en pulje på i alt 762 millioner kroner, som partierne S, DF, SF, R og Enhedslisten lavede et forlig om i 2012. Et forlig, som blev kaldt "Bedre og Billigere Offentlig Transport. Aftalen blev i sin tid indgået som en form for erstatning for, at den daværende S, SF, R-regering droppede den ellers planlagte betalingsring i hovedstadsområdet. Aftalen er finansieret ved, at den daværende regering strammede regnerne for leasing- og demonstrationsbiler.

Godt af flere grunde

- Projektet med cykelstien til Vester Vedsted er godt af flere grunde. Dels fordi det skaber en mere sikker trafik for de bløde trafikanter, dels fordi der både er et sundheds- og miljømæssigt perspektiv i at få flere til at cykle. Børnene får en mere sikker skolevej, og så er ideen med projektet også at skabe sammenhæng mellem én af områdets helt store turistattraktioner, Vadehavscentret, og Ribe, fordi der også er en del turister, som gerne vil cykle fra Ribe til Vadehavscentret, siger Christian Rabjerg Madsen.

Hans partifælle, Søren Heide Lambertsen, formand for kommunens teknik & bygge blev glædelig overrasket over at blive informeret af avisens journalist om de 4,4 millioner kroner, der er på vej fra staten til cykelsti-projektet.

- For mig er det helt nyt. Vi fik jo tidligere i år afslag på vores ansøgning til projektet, som vi sendte samtidig som vi fik støtte til en supercykelsti i Esbjerg. Nu vil jeg så drøfte med teknik & byggeudvalget og efterfølgende økonomiudvalget, hvilke muligheder vi har for at bidrage med den resterende finansiering. Vi har over en fire-års periode afsat 27 millioner kroner til cykelsti-projekter i Esbjerg Kommune, men en del af de penge er jo brugt, konstaterer Søren Heide Lambertsen.

Farlig vej: Millioner til cykelsti til Vester Vedsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce