Farandi siger farvel til Fanø og Syddansk Musikkonservatorium

Farandi rykker snart videre til semester i deres kandidatuddannelse i Helsinki. Foto: Farandi

Farandi siger farvel til Fanø og Syddansk Musikkonservatorium

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farandi er et sammensat band fra Syddansk Musikkonservatoriums elitelinje indenfor folkemusik, og de drager snart videre mod Helsinki efter et semester i Danmark. Specielt Fanø har gjort stort indtryk på deres musik.

Esbjerg/Fanø: Snart har færgeoverfarten mellem Esbjerg og Fanø haft sit sidste musikalske indslag fra bandet Farandi. Bandet er en folkemusikergruppe, der siden januar har haft et semester på Syddansk Musikkonservatorium som en del af deres kandidatuddannelse indenfor folkemusik.

Bandet består af to svenskere, en dansker, en finne, en belgier og en brite, og de er altså alle kommet igennem nåleøjet til elitekandidatuddannelsen indenfor folkemusik, der er blevet til i et samarbejde mellem fire nordiske musikkonservatorier. Deres andet semester foregår netop nu i Esbjerg, og til august drager de så videre til Helsinki.

I deres tid i Danmark har fem af de seks boet i en lejlighed i Nordby på Fanø, hvor venlige øboere har lånt eller foræret al inventar til lejligheden. Farandi har givet koncerter på Fanø og naturligvis også i Esbjerg, ligesom de har mødtes med og fået inspiration fra lokale musikere som Tove de Fries og Peter Uhrbrand.

- Det smukke landskab og øens rytme har også været med til at skabe vores musik. Færgeturen på 12 minutter mellem Esbjerg og Nordby har givet os et stille øjeblik to gange om dagen, hvilket er en gave, når man er i et så intenst læringsforløb som på Syddansk Musikkonservatorium, fortæller Saana Kujala, der spiller på nøgleharpe i bandet.

Som afslutning på deres ophold i Danmark giver bandet tre koncerter i henholdsvis Esbjerg, Svendborg og København fra den 1.-4. juni. Koncerten i Esbjerg er på Syddansk Musikkonservatorium mandag den 4. juni klokken 16.30, hvor der er fri entré.

Om Farandi
Farandi består af seks folkemusikere af fem forskellige nationaliteter, der spiller på henholdsvis nøgleharper, tværfløjte, harmonika og sækkepibe. De går på den tværnordiske kandidatuddannelse Nordic Master in Folk Music, hvor de i løbet af fire semestre går på skole i fire forskellige nordiske lande. Navnet Farandi kommer fra oldnordisk og betyder "at rejse" eller "at fare".

Farandi siger farvel til Fanø og Syddansk Musikkonservatorium

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce