Fantastisk sæsonstart for Hviding/Ribe-piger

Ribe-Hvidings fodboldpiger kom godt fra start i landets bedste fodboldrække, hvor de vandt sæsonåbneren mod Dybbøl. Foto: Chresten Bergh

Fantastisk sæsonstart for Hviding/Ribe-piger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hviding IF/Ribe BK's U15-piger fik en fantastisk sæsonstart i landets bedste fodboldrække, Liga 1, og skal fredag ud i et revancheopgør mod Horsens.

Ribe/Hviding: Når Hviding IF/Ribe BK's fodboldpiger i Danmarks bedste række, Liga 1, fredag drager til Horsens, så bliver det både en kamp for at fortsætte den gode sæsonstart og for at få revanche mod Horsens, som pigerne tabte 1-5 til i en træningskamp i forud for sæsonen.

- Jeg håber og tror at vi har lært af den kamp, og mon ikke vores betonforsvar endnu en gang er på plads, siger holdets træner, Søren Ernst Lüdeking, og henviser til sæsonåbningen fredag mod Dybbøl IU, som blev vundet på hjemmebanen i Ribe efter en kamp, der blev afgjort efter en fantastisk mål i anden halvleg af Eline Lund.

- Kampen blev i høj grad påvirket af den meget kraftige vind, der gik på langs af banen. Alt spillet foregik på Dybbøl IU's banehalvdel, men vores piger blev aldrig rigtigt farlige fordi bolden gang på gang løb fra dem på grund af vinden, siger Søren Ernst Lüdeking.

Anden halvleg udformede sig helt anderledes. Hviding IF/Ribe BK kunne bedre styre bolden i modvinden, og i midten af halvlegen trak Eline Lund trak fri af to mand i venstre side af straffesparkfeltet inden hun elegant placerede bolden ved den fjerneste stolpe uden chance for målmanden. Det kunne meget let være blevet 2-0, da Johanne Hamann Smedegaard bragede et frispark fra 25 meter på overliggeren, men Dybbøl holdt dog stand, så kampen endte 1-0.

- Det er fantastisk at starte med 3 point i liga 1, og nu er der ikke blevet scoret mod os i en betydende turneringskamp siden før sommerferien, siger en tydeligt tilfreds træner, der 22. marts kl. 19 skal spille i Horsens.

Fantastisk sæsonstart for Hviding/Ribe-piger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce