Fanøfærgen sætter rekord for tredje år i træk

Fanø-færgerne har haft travlt i 2017, hvor de for tredje år i træk har sat rekordt i antallet af både biler og passagerer, de har sejlet til Fanø. Privatfoto

Fanøfærgen sætter rekord for tredje år i træk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rederiet Færgen kan glæde sig over, at man for tredje år i træk har trafikrekord på forbindelsen mellem Esbjerg og Fanø.

Esbjerg: Færgeforbindelsen mellem Esbjerg og Fanø er en guldgrube for rederiet Færgen, der for tredje år i træk har sat rekord på den "korte distance". I alt er der i 2017 overført 389.470 personbiler, hvilket er en stigning på hele 11,2 procent i forhold til 2016.

- Væksten er ikke kommet af sig selv, for sammen med de lokale turismeaktører har vi i flere år markedsført Fanø grundigt både i Danmark og Tyskland. I år har vi i højere grad end tidligere lagt vægt på de mange events, der gør Fanø til et fantastisk sted at være uden for højsæsonen, og det har i høj grad påvirket interessen for øen. Blandt andet voksede Fanø Østersfestival i år nærmest ud af sine egne rammer og blev en kæmpe publikumssucces," siger salgs- og marketingchef Lindy Kjøller, i en pressemeddelelse fra rederiet Færgen.

Passagererne følger med

FanøFærgens trafiktal viser også, at antallet af overførte passagerer er i vækst. I 2017 er der overført 1.753.971, og det er en stigning på 5,2 procent i forhold til 2016. Ligeledes er antallet at overførte lastvogne i vækst med 10.929 eksemplarer, hvilket er en stigning på 7,5 procent sammenlignet med 2016. Endeligt er der vækst i antallet af overførte busser, idet tallet her når 399 af slagsen, hvilket er en stigning på 0,5 procent i sammenligning med 2016.

Fra den 1. september sidste år blev der på ruten mellem Esbjerg og Fanø indført prisnedsættelser på op til 53 procent i forhold til normalen. Det betød blandt andet, at Færgen i 2017 indsatte 1.000 ekstra årlige afgange på ruten for at kunne følge med efterspørgslen. Siden da er de reducerede priser for FanøFærgen blevet indført i hele lavsæsonen. /exp

Fanøfærgen sætter rekord for tredje år i træk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce