Fanø slår alarm: 947 husstande risikerer at stå uden varme

Energistyrelsens udkast til afgørelse er dybt, dybt bekymrende, og det får nogle konsekvenser, som vi er nødt til at handle på, siger Fanøs borgmester, Sofie Valbjørn (Alt.). Arkivfoto: André Thorup

Fanø slår alarm: 947 husstande risikerer at stå uden varme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvis Energistyrelsen ender med at give det statslige energiselskab Ørsted ret til at lukke Esbjergværket med udgangen af 2022, vil det få voldsomme konsekvenser for varmeforsyningen til 947 husstande på Fanø. Tre borgmestre øger nu presset på Energistyrelsen.

Esbjerg, Fanø og Varde kommuner: Der risikerer at blive endog meget lang ventetid på at komme med en færge til Fanø med udgangen af 2022, hvis energigiganten Ørsted får Energistyrelsens velsignelse til at lukke ned for Esbjergværket med udgangen af 2022.

Det vil nemlig sandsynligt betyde, at Fanøfærgen skal fragte store mængder biomasse eller olie i stedet for passagerer til øen, hvor 947 husstande i dag er afhængige af fjernvarmen, der kommer fra Esbjergværket gennem rørledningen under Vadehavet til Nordby Fjernvarme, siger Fanø-borgmester Sofie Valbjørn (Alt.)

I et høringssvar til Energistyrelsen, der i juni kom med et udkast til afgørelse i striden mellem den statslige energigigant Ørsted og det fælleskommunale forsyningsselskab Din Forsyning, der betjener 25.000 forbrugere i Esbjerg og Varde kommuner, giver Nordby Fjernvarme nu også sit besyv med i et skarpt høringssvar, hvor konsekvenserne for de næsten 1.000 husstande på Fanø ridses op.

Fanøs svar
  • Nordby Fjernvarme A.m.b.a. indsendte i sidste uge høringssvar til Energistyrelsen i anledning af den påtænkte tilladelse til Ørsted om nedlukning af Esbjergværket med udgangen af 2022.
  • Fjernvarmeselskabet skriver blandt andet i konklusionen:
  • "Det vil derfor ud fra Nordby Fjemvarmes synspunkt være nødvendigt både forsyningssikkerhedsmæssigt, prismæssigt og miljømæssigt at fortsætte med levering fra fastlandet og DIN Forsyning via den eksisterende undersøiske rørledning. Nordby Fjernvarme vil derfor på det bestemteste fraråde, at Energistyrelsen meddeler Ørsted tilladelse til at tage Esbjergværkets blok tre permanent ud af drift pr. 3 1 .12.2022 og i stedet pålægger Ørsted krav om at opretholde driften frem til 31.03.2024."

Tvisten

Tvisten handler meget kort fortalt om, at det tidligere Dong Energy, nu Ørsted, i 2017 meddelte sine aktionærer, at man vil stoppe al brug af kul med udgangen af 2022, og dermed lukker Esbjergværket, hvis Energistyrelsen giver den nedlukningstilladelse, Ørsted har søgt om.

Din Forsyning - og dermed Esbjerg og Varde kommuner - ønsker mere tid til at få den rette, fremtidssikrede og bæredygtige varmeløsning på plads, og argumenterer for, at det tidligst kan lade sig gøre med udgangen af 1. kvartal 2024. Din Forsyning beder altså om fem kvartaler ekstra, men det afviser Ørsted. I Energistyrelsens udkast til afgørelse, der kom i juni i år, ser det ud til, at Ørsted får sin vilje, og det fik i sidste uge Din Forsyning - og også Nordby Fjernvarme - til at øge presset med en ny omgang høringssvar.

Beslag på færgen

- På Fanø er vi optagede af tre ting: forsyningssikkerhed, den grønne omstilling og en rimelig økonomi for forbrugerne. Energistyrelsens udkast til afgørelse er dybt, dybt bekymrende, og det får nogle konsekvenser, som vi er nødt til at handle på. Vi har et udvalg i gang, der arbejder med fremtidig energistrategi i forhold til varmeforsyning, og udvalget skriver, at det kan give god mening at arbejde med en varmepumpeløsning drevet af grøn el, men det er ikke noget, vi kan gøre over en nat. Hvis vi skal omlægge til en reel, bæredygtig løsning, som formentlig heller ikke kan stå alene, har vi brug for mere tid, siger Sofie Valbjørn.

Borgmesteren understreger, at Nordby Fjernvarmes reserveenheder ikke kan klare kontinuerlig drift i længere perioder, og den er i øvrigt også baseret på fyringsgasolie. Etablerer øen et biomasseanlæg, hvilket måske nok kan nås, vil fragten af biomassen i mange år fremover lægge et vist beslag på Fanøfærgen.

- Det er rent ud sagt katastrofalt, hvis vi skal tvinges ud i en hovsaløsning i form af ombygning til biomasse. Biomasse er ikke reelt bæredygtigt, og transporten med en dieseldrevet færge er det er da slet ikke. Energistyrelsen glemmer, at vi altså har en transportudfordring til øen, og vi er rigeligt udfordret af køproblematikker ved færgen i forvejen. 40 procent af vores varme kommer i dag fra Esbjergværkets fjernvarme, så det er ikke ubetydelige mængder, der skal fragtes. Derfor er jeg også glad for, at Nordby Fjernvarme har afgivet et skarpt høringssvar. Nu har vi lige fået en ny regering, der taler meget om grøn omstilling, og hvis regeringens klimamål skal nås, skal man ikke tvinge os ud i en pseudo-lappeløsning for at imødekomme en popsmart melding til et energiselskabs aktionærer, siger Valbjørn.

Fanø slår alarm: 947 husstande risikerer at stå uden varme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce