Dødsdømt: Bro til storhedstiden genopstår på Fanø

Det er lokale håndværkere, der har stået for ombygningen. Ønaf ved Simon Martinsen var entreprenør på projektet, mens håndværkerne kom fra Jacobs Tømrerfirma. Foto: Bjarne Andersen

Dødsdømt: Bro til storhedstiden genopstår på Fanø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I midten af juni bliver den nye svenskerbro indviet. For tre år siden besluttede byrådet på Fanø, at den over 130 år gamle Svenskerbro i Nordby skulle jævnes med jorden. Det satte demonstranter fra foreningen, Bevar Svenskerbroen, en stopper for. Foreningen overtalte byrådet til en ombygning, som foreningen har skaffet pengene til.

Fanø: I 2013 rasede stormen Bodil. Den rev belægningen af den gamle svenskerbro af, hvorfor det blev forbudt at færdes på broen. Tre år senere i april 2016 besluttede byrådet som led i en byforskønnelsesplan, at den skulle rives ned. Da kranerne til nedrivningen ankom et par måneder senere, stillede en række fredelige demonstranter sig op imod byrådets beslutning. De ville bevare broen, som de mener er et værdifuldt stykke historie om Fanøs maritime storhedstid.

Det fik politikerne på andre tanker. På byrådsmødet den 20. august sidste år, blev det besluttet at genopbygge broen med Fanø Kommune som ejer og bygherre, mens foreningen Bevar Svenskeren skulle stå for finansieringen. Med hjælp fra fonde, lokale borgere, erhvervsdrivende på Fanø, står en ny svenskerbro snart klar til indvielse.

Formanden for Bevar Svenskeren, Per Sørensen, forventer at indvielsen med stor sandsynlighed finder sted lørdag den 15. juni,

- Det er 99,9 procent sikkert, at det bliver den dag. Vi afventer lige svar fra borgmesteren, om hun kan deltage. Men ellers regner vi med, at det bliver den 15. juni nede ved Svenskerbroen, siger Per Sørensen.

Historien bag
  • Navnet, Svenskerbroen, kommer, ifølge Per Sørensen fra en myte om, at det var tømmeret fra et svensk skibsvrag, der blev brugt til at bygge molen
  • Men i slutningen af 2016 i researchen til bogen 'Værftet der forsvandt' finder forfatteren, Christian Poulsen, plantegninger for molen tilbage fra 1884
  • Fundet viser blandt andet, at myten om, at molen blev bygget af svenske skibsvragdele ikke holdt vand
  • Myten kommer af, at man i 1813 brugte et svensk skibsvrag til at beskytte Nordby Skibsværft mod vind og høje vandstande
  • De gamle tegninger viste, at det var skibsbygmester Søren Abrahamsen fra Nordby Skibsværft, der tog initiativet til at bygge molen i 1884
  • Den nye Svenskerbro er bygget af egetræ
  • Foreningen, Bevar Svenskeren, har mellem 100-150 medlemmer


Kilder: Fanø Ugeblad, bevarsvenskeren.dk, mitfanoe.dk
Det er lokale håndværkere, der har stået for ombygningen. Ønaf ved Simon Martinsen var entreprenør på projektet, mens håndværkerne kom fra Jacobs Tømrerfirma. Foto: Bjarne Andersen
Det er lokale håndværkere, der har stået for ombygningen. Ønaf ved Simon Martinsen var entreprenør på projektet, mens håndværkerne kom fra Jacobs Tømrerfirma. Foto: Bjarne Andersen

Brobygning til fortiden

Selv har Per Sørensen også en personlig aktie i Svenskerbroen, idet både hans bror og far har været med til renovere broen for henholdsvis 30 og 73 år siden.

- Vi er glade for, at det lykkedes at få byrådet til at vende 180 grader. Dem der oppe i kommunen foreslog at rive broen ned, er ikke lokale, og derfor havde de ikke kendskab til broens historiske betydning, som er vigtig, især for os ældre borgere på Fanø, der i vores barndom har leget deroppe, eller har haft forfædre, der var med til at bygge den, fortæller Per Sørensen.

Bevar Svenskeren oplyser, at ombygningen har kostet 452.000 kroner. Bidragsyderne hertil er Nationalpark Vadehavet, Styrup Holding, Fanø Sparekasse, medlemmerne af Bevar Svenskeren og erhvervsdrivende på øen samt 87.000 kroner fra Fanø kommune, som oprindeligt var afsat til nedrivningen.

Det er lokale håndværkere, der har stået for ombygningen. Ønaf ved Simon Martinsen var entreprenør på projektet, mens håndværkerne kom fra Jacobs Tømrerfirma. Foto: Bjarne Andersen
Det er lokale håndværkere, der har stået for ombygningen. Ønaf ved Simon Martinsen var entreprenør på projektet, mens håndværkerne kom fra Jacobs Tømrerfirma. Foto: Bjarne Andersen

- Det var en faldefærdig mole

Også Fanøs viceborgmester og tidligere borgmester i 12 år Erik Nørreby (V) havde en tip-tip oldefar, der tilbage i 1886 var med til at bygge Søndre Mole, som var Svenskerbroens oprindelige navn. På den tid var skibsfarten en vigtig indtægtskilde for Fanø og derfor besluttede det daværende Nordby Sogneråd, at en læmole skulle bygges på Nordby Havn til at afskærme stranden og det hedengangne Nordby Skibsværft mod vind og vejr fra syd. Det er bare et udsnit af noget af den historie, som Svenskerbroen bygger på. En historie, som Erik Nørreby erkender, at man i kommunen ikke tog nok højde for, da man i 2016 ville rive den faldefærdige mole ned.

- Jeg synes, det er rigtig fint, at broen nu er blevet bygget op igen, da den repræsenterer Fanøs maritime historie. Men dengang så vi den nok mest som en faldefærdig mole, der var til fare, hvis der eksempelvis gik børn derude. Selv om vi ville rive den ned, var det ikke meningen, at den skulle glemmes for altid, for vi havde planer om at bygge den op senere i forbindelse med en UNESCO-station. Det var et samlet projekt til i alt tre millioner kroner, og så var det altså billigere at rive den ned, siger Erik Nørreby.

Dødsdømt: Bro til storhedstiden genopstår på Fanø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce