Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Fanø Byråd beder om hjælp udefra

Fanø Kommune indkalder nu eksperter ude fra for at se på konkurrenceudsættelsen af færgedriften. Arkivfoto.

Fanø Byråd beder om hjælp udefra

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er ikke muligt for Fanø Kommune alene at vurdere, hvad der er den bedste løsning i forhold til konkurrenceudsættelsen af færgedriften på Fanø. Det konkluderede byrådet mandag.

FANØ: Der skal en ekspert til for at finde den optimale løsning på konkurrenceudsættelsen af færgedriften på Fanø. Det blev resultatet på byrådsmødet mandag aften, hvor der blev afsat 150.000 kroner til at inddrage hjælp fra en ekspert på området.

- Vi har analyseret alle de muligheder, der var, men for at komme videre, er vi nødt til at have øjne på, der har ekspertise inden for lige præcis det her område. Det har vi desværre ikke i vores trods alt lille forvaltning, siger borgmester, Erik Nørreby (V).

Forvaltningen i Fanø Kommune har været i kontakt med embedsmænd i økonomi- og indenrigsministeriet, trafikministeriet og med advokater, men kom altså frem til, at det er nødvendigt med yderligere hjælp udefra.

 

Vi har analyseret alle de muligheder, der var, men for at komme videre, er vi nødt til at have øjne på, der har ekspertise inden for lige præcis det her område.
Borgmester, Erik Nørreby (V).

Usikker fremtid

Overfarten mellem Esbjerg og Fanø er ikke blevet sendt i udbud tidligere, fordi hverken selskabet Færgen, der står bag færgeforbindelsen, eller Fanø Kommune har modtaget tilskud til driften. Sådan er det ikke i dag, hvor staten nu giver et to-cifret millionbeløb i tilskud for at kunne sænke færgetaksterne, men hvem, der fremover skal stå for driften, er altså stadigvæk usikkert.

- Vi tager yderligere stilling til, hvad der skal ske med udbuddet af færgedriften, når vi har resultatet af undersøgelsen, siger Erik Nørreby (V).

De 150.000 kroner, som det koster at inddrage en ekspert på området, findes i byrådets udviklingspulje.