Fanformanden blev ti år ældre efter fodbolddrama

Joni Kaukos vanvittige scoring sikrede Esbjrg fB en plads i top-seks og slutspillet om medaljer. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Fanformanden blev ti år ældre efter fodbolddrama

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formanden for EfB's officielle fanklub Blue Knights, Steffen Kristensen, så ikke det vanvittige mål, der sikrede EfB en plads i medaljeslutspillet. Han havde resigneret og sad og kiggede tomt ned i jorden. EfB-direktør Brian Knudsen håber på fyldte tribuner i de fem hjemmekampe i slutspillet.

Esbjerg: Søndagens vanvittige superligakamp mellem Esbjerg fB og Vejle Boldklub på Blue Water Arena tog hårdt på formanden for EfB's officielle fanklub Blue Knights, Steffen Kristensen.

- Jeg har det som om, at jeg er blevet ti år ældre, og jeg har sagt til Lammers, (træner John Lammers, red.) at så spændende må de sgu aldrig nogensinde gøre det igen, det kan jeg simpelthen ikke holde til, siger Steffen Kristensen dagen derpå.

Og han så faktisk ikke den vanvittige scoring af Joni Kauko, der i overtiden sikrede vestjyderne en plads i det fine selskab.

- Jeg må være ærlig og erkende, at ti minutter før tid mistede jeg troen på det hele. Vi havde fået Lasha (Parunashvili, red) vist ud og skulle vinde kampen for at komme i top seks. Jeg troede, at det hele var slut, og jeg satte mig ned på tribunen og gemte hovedet i hænderne og bandede og stirrede tomt ud på de andre fans' ben. pludselig begyndte folk at råbe og skrige, og da jeg kom op at stå igen, havde Kauko scoret i det tomme mål og sendt os fra helvede til himlen, fortæller Steffen Kristensen.

Fakta
De seks hold i slutspillet om medaljer i Superligaen er udover EfB FC København, FC Midtjylland, OB, Brøndby IF og FC Nordsjælland.

De seks hold møder hinanden indbyrdes ude og hjemme i slutspillet.

Kampprogrammet er endnu ikke blevet offentliggjort.
Formanden for Blue Knights, Steffen Kristensen, havde opgivet drømmen om medaljeslutspillet, da EfB scorede dybt inde i overtiden i hjemmekampen mod Vejle. privatfoto
Formanden for Blue Knights, Steffen Kristensen, havde opgivet drømmen om medaljeslutspillet, da EfB scorede dybt inde i overtiden i hjemmekampen mod Vejle. privatfoto

Uden nerver

Nu endte gyseren godt set med Esbjerg-øjne, og Blue Knights-formanden glæder sig til et medaljeslutspil, der på alle parametre kun kan blive positivt.

- Vi kan spille uden nerver og uden pres. Det giver os mulighed for at give nogle af de unge spillere chancen for at høste noget erfaring og give småskadede spillere en pause. Men når vi nu er kommet med i det fine selskab, skal vi selvfølgelig gå efter at vinde alle kampe og spille vores chance. Muligheden for en bronzemedalje eller en fjerdeplads, der giver en playoffkamp om europæisk deltagelse, er ikke umulig. Vi har intet at miste og kan spille frit, måske kan det frigøre nogle ekstra kræfter og give spillerne vinger, håber Steffen Kristensen.

Fanklubben har haft busser afsted til de første fire udekampe i 2019, og formanden håber, at de fem udekampe i slutspillet også kan samle folk nok til at sende busser afsted med vestjysk støtte, selv om de tre af udekampene er på Sjælland, hvor det ifølge formanden traditionelt er svært at få folk med på tur.

Fyldte tribuner

I EfB lægger administrerende direktør Brian Knudsen ikke skjul på, at pladsen medaljeslutspillet også luner set med økonomiske briller.

- Der er mange ubekendte faktorer, for eksempel tv-penge og tilskuertal, men det er helt givet, at dette scenarie er endog væsentligt bedre end en tur i nedrykningsspillet, men det er umuligt at sætte kroner og øre på, siger Brian Knudsen.

Han tør til gengæld godt blive konkret, når det drejer sig om forventningerne til tilskuertallet i de fem hjemmekampe i slutspillet.

- Vi har et gennemsnit for sæsonen på omkring 5.000 tilskuere. Gennemsnittet for de fem sidste hjemmekampe skal være højere. Publikum har mulighed for at se Danmarks bedste fodboldhold, og udeholdene har selv mange fans med, så vi burde kunne komme over 5.000 hver gang, vurderer Brian Knudsen.

Til kampen mod Vejle var der løbende konkurrencer og lodtrækning om præmier blandt de fans, der havde købt billet, og det kunne direktøren godt forestille sig blive gentaget.

Fanformanden blev ti år ældre efter fodbolddrama

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce