Et sikkert forårstegn: Børn laver cirkus

Årets cirkusplakat fra Fugl Føniks i Esbjerg er tegnet af børn fra skolefritidsordningen på Vadehavsskolen. Her ses et uddrag af plakaten. Pressefoto

Et sikkert forårstegn: Børn laver cirkus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg: Traditionen tro indbyder Cirkus og Teatergruppen Fugl Føniks i Esbjerg til en cirkusforestilling, der varsler forårets komme.

Forestillingen har premiere fredag 16. marts klokken 17 og opføres herefter to gange om lørdagen og to gange om søndagen. Weekenden efter byder på én forestilling fredag, to om lørdagen og to om søndagen.

13 unge har siden august knoklet ihærdigt med at dygtiggøre sig i forskellige discipliner inden for cirkus og gøgl. En del artister er nye og optræder for første gang. De afløser artister, som har forladt gruppen for at tage på efterskole og lignende.

- Vi har flere flotte luftnumre med piger i trapez. Vi har også akrobatik, jonglering, fakir, cykling på ét hjul og trylleri, fortæller Kai Jørgensen fra Fugl Føniks.

Forestillingen byder også på sjipning på kængurustylte, balance på kugler, et tallerkennummer og en dresseret emu.

- Alt er med et glimt i øjet, og forestillingen henvender sig til alle, som kan lide cirkus. Vi håber, at rigtigt mange børnefamilier og bedsteforældre med børnebørn og oldebørn vil finde vej til vores forestilling, lyder det fra Kai Jørgensen.

Alle forestillinger spilles hos Fugl Føniks, Amagervej 10, Esbjerg Ø.

Et sikkert forårstegn: Børn laver cirkus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce