Esbjergs diskrete modemillionær nærmer sig en kvart milliard

Tøjbutikken Jill & Joy på hjørnet af Kongensgade og Stormgade blev begyndelsen til et erhvervseventyr for Peter Kristiansen. Nye regnskaber viser, at den esbjergensiske tøjmand nærmer sig en egenkapital på en kvart milliard kroner. Arkivfoto: Annett Bruhn

Esbjergs diskrete modemillionær nærmer sig en kvart milliard

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Peter Kristiansen, manden bag tøjbutikken Jill & Joy, har på lidt mere end tre årtier opbygget en formue i sit holdningselskab på tæt ved en kvart milliard kroner.

Esbjerg: Han vil gerne have sig frabedt at blive betegnet som rigmand og Esbjergs modekonge, og han hylder mottoet om den, der lever stille, lever godt.

Men Peter Kristiansen, 60 år, kan ikke løbe fra kendsgerningen om, at han gjort det stort og dygtigt med sin virksomhed Jill & Joy A/S, som netop har offentliggjort sin årsrapport for 2017/2018.

Peter Kristiansen begyndte for omkring 35 år siden med tøjbutikken Jill & Joy på hjørnet af Kongensgade og Stormgade, hvor tidligere hans far, Finn Erik Kristiansen, havde drevet tøjbutikken "Det Rigtige Hjørne". Finn Erik Kristiansen er i dag bestyrelsesformand i Jill & Joy A/S.

Siden har Peter Kristiansen udstrakt sit imperium, og som stor partner hos den verdensomspændende, danske modetøjsgigant, Bestseller, ejer han i dag ikke færre end 170 danske og tyske butikker fordelt på Bestseller-tøjmærker som Jack & Jones, Vero Moda, Only og Name it. I 2019 ventes Peter Kristiansen at åbne yderligere 20 nye butikker.

Succes-brødre
Det er ikke bare Peter Kristiansen, som har haft erhvervsmæssig succes i sin tilværelse. Også hans bror Søren Kristiansen har gjort en flot karriere, hvor han i dag er partner og medejer af en af landets største entreprenørkoncerner, KPC i Herning. De to brødre har også foretaget ejendomsinvesteringer sammen.

Blandt de største i EfB

Jill & Joy A/S, som er Peter Kristiansens driftsselskab med op imod 100 ansatte, fik i perioden fra 1. august 2017 til 31. juli 2018 et overskud på godt 11 millioner kroner. Forrige regnskabsår landede overskuddet på cirka to millioner kroner.

I ledelsesberetning vurderes resultatet som mindre tilfredsstillende, idet det i væsentlig grad er påvirket af en avance på 12 millioner kroner før skat vedrørende salg af anlægsaktiver, som dækker over såvel salg som tilkøb af butikker.

Egenkapitalen i Jill & Joy A/S var med udgangen af regnskabsåret på 28 millioner kroner, men størstedelen af formuen har Peter Kristiansen akkumuleret i Holdingselskabet af 01.03.1999 ApS, hvor også hans tre døtre er mindretalsmedejere.

Her endte årets overskud på godt 20 millioner kroner mod 25 millioner kroner året før. Resultatet vurderes af ledelsen som tilfredsstillende, men lavere end det forventede. Under alle omstændigheder er holdningselskabets pengetank bedre polstret end nogensinde, faktisk stod der ved regnskabets afslutning næsten en kvart milliard, eller helt præcist 221.528.924 kroner i selskabet.

Peter Kristiansen er også blandt de største aktionærer i EfB Elite A/S, og han har af flere omgange været blandt de bærende kræfter, når der har skullet ydes ekstra kapital til fodboldklubben.

Esbjergs diskrete modemillionær nærmer sig en kvart milliard

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce