Esbjergforskere kan redde mad til 50 millioner indere

Ahmad Arabkoohsar, Mohsen Soltani og Amin Hajizadeh er med i det team, der skal udvikle et køleanlæg drevet af sol og biogas. Pr-foto

Esbjergforskere kan redde mad til 50 millioner indere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forskning i soldrevne køleanlæg kan forhindre, at livsnødvendige fødevarer og afgrøder rådner væk i varme og fugt i Indien og Afrika.

Esbjerg: Forskere fra Esbjerg kan være med til at redde fødevarer til 50 millioner mennesker hvert år.

Det sker i et spændende projekt, som fem forskere ved Aalborg Universitet Esbjerg og deres samarbejdspartnere netop har modtaget fem millioner kroner til fra Innovationsfonden og 1,5 millioner kroner fra en indisk organisation SDT. Over de næste tre år skal de i et internationalt konsortium udvikle decentrale køleanlæg drevet af solvarme til landmænd i Indien.

Indien har masser af sol og mange landbrug, der beskæftiger en tredjedel af arbejdsstyrken i det store land. Sol og megen regn betyder, at store mængder korn og andre afgrøder rådner, inden det bliver spist.

- Problemet er, at landmændene er nødt til at køle deres afgrøder ned, hvis de ikke skal gå tabt. Men mange steder er elsystemet ikke stabilt, der er stort tab af strøm på elnettet, og nogle gange er der slet ingen strøm. Et køleanlæg drevet af el er derfor ikke stabilt, forklarer Mohsen Soltani, lektor og Ph.d. ved Aalborg Universitet Esbjerg.

Det er så effektivt, at 50 millioner mennesker kan leve af det korn, der ikke rådner i varmen.
Mohsen Soltani, lektor, Ph.d., AAU ESbjerg
Her et et anlæg opstillet under primitive forhold. Privatfoto
Her et et anlæg opstillet under primitive forhold. Privatfoto

Køling af kornsiloer

De vestjyske forskere har udviklet et kølesystem med kornsiloer og et termisk køleanlæg, der drives af solpaneler. Solen opvarmer vandet i panelerne, og det varme vand ændres med nogle termodynamiske effekter og en kemisk reaktion til kulde i en absorptionskøler, som kan nedkøle korn og andre afgrøder oplagret i siloer.

Det er så effektivt, at 50 millioner mennesker kan leve af det korn, der ikke rådner i varmen, når systemet er fuldt udbygget hos de indiske landmænd. Der er tale om lokale anlæg, som opstilles ved de enkelte landbrug, forklarer Mohsen Soltani.

En prototype ventes klar om et par år. Den skabes i et samarbejde mellem Institut for Energiteknik på AAU Esbjerg, Mash Energy på DTU i København og den indiske forskningsorganisation SPRERI.

Biogas fra nødder

Systemet kan udbredes til landmænd i Afrika, hvor man har de samme problemer med varme og fugt, der ødelægger høsten.

Men selv i Indien og Afrika kan man ikke altid regne med sol, så derfor skal det soldrevne køleanlæg suppleres med et biogas-system baseret på bøndernes dyrkning af cashewnødder. Skallerne fra nødderne bruges til at skabe biogas, som kan suppleres solenergien til køling.

AAU Esbjerg er hovedpartner med ansvar for optimering og energistyringen, som skal tage højde for de svingende vejr- og temperaturforhold, mens Mash Energy står for biogas-delen og den indiske organisation skal opstille anlæggene i Indien.

Ud over Mohsen Soltani er blandt andet lektor Amin Hajizadeh og adjunkt Ahmad Arabkoohsar fra AAU Esbjerg tilknyttet - sidstnævnte som projektleder. De tre kolleger kommer oprindeligt fra Iran.

Esbjergforskere kan redde mad til 50 millioner indere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce