Esbjergensere skal spille padel-tennis

baner til padel-tennis skyder op mange steder i landet i disse år, her er det i Odense. Til foråret kan esbjergenserne også prøve kræfter med sporten. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg

Esbjergensere skal spille padel-tennis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Padel-tennis kommer til Esbjerg til foråret, og direktør i SEPE, Niels Bækgård, forventer, at det bliver en stor succes. Han vurderer, at det er folk fra 40 år og opefter, der vil springe på dillen.

Esbjerg: Sport og Eventpark Esbjerg, SEPE, vil introducere esbjergenserne for den fremadstormende idrætsgren og motionsform padel-tennis.

Ved siden af de eksisterende flex-baner på Gammel Vardevej vil SEPE anlægge minimum to padel-baner, og konceptet bliver det samme som på flexbanerne, nemlig betaling per gang.

- Padel er en blanding af tennis og squash, 80 procent tennis og 20 procent squash. Man spiller på en bane, der er 10 gange 20 meter stor, der er net og omkring den optegnede bane er der bander i enderne. Man slår med et bat til en tennisbold, der må ramme jorden en gang, og man må gerne slå den i banderne, forklarer Niels Bækgård, der er direktør i SEPE.

Duellerne er en del længere end i tennis, og det er lettere tilgængeligt for personer, der ikke har prøvet det før. Der bliver typisk spillet double med fire personer på banen ad gangen.

Derfor forventer Niels Bækgård et lidt mere modent publikum.

- Det har klart noget socialt over sig, fordi spillet er knapt så hurtigt som tennis. Det er fleksibelt, for man kan bare booke en bane, når man har samlet fire personer og har tid, og så giver det god motion. Jeg vil tro, at det tiltaler folk fra omkring 40 år og opefter, siger SEPE-direktøren.

Økonomi
SEPE har besluttet at bruge 1,5 millioner kroner fra egenkapitalen til at anlægge baner til paddle-tennis.Ifølge Niels Bækgård er det tvivlsomt, om det beløb rækker. Han tror nærmere, at regningen ender på omkring 2 millioner kroner, alt efter hvilke løsninger, de bliver valgt.

Beløbet vil stadig blive trukket fra SEPE's egenkapital, der ved starten af 2018 udgjorde knap 6,7 millioner kroner.

Overdækning

Spillet stammer fra Argentina og er via Spanien kommet til Europa, og det er blandt andet i Sverige blevet kæmpestort.

- Vi fik idéen under en tur til København, hvor de har baner ved Grøndal MultiCenter, og der er fuld belægning. Vi talte med dem på stedet, og så arbejdede vi videre med idéen. Lige nu er vi i projekteringsfasen med at finde og fastlægge rammerne til banerne. Jeg er af den klare overbevisning, at vi skal have minimum to baner, og vi vil have dem overdækket, så banerne kan bruges året rundt uanset vejret. Om der skal være en decideret hal eller en anden løsning, det har vi ikke lagt os fast på endnu, siger Niels Bækgård.

Han håber at være færdig med projekteringen inden for en måned, og at banerne kan stå klar i foråret 2019.

Synergi med tennis

Niels Bækgård har meget store forventninger til padel-tennis og spår det en stor fremtid.

- Det er trendy lige nu og en hastigt voksende sport. Det er først og fremmest en motionsform, og der er p.t ikke organiserede turneringer. Dansk Tennis Forbund har indgået et tæt samarbejde med padel-forbundet, og vi har også selv været i dialog med Esbjerg Tennis Klub, da vi fik idéen til at anlægge banerne. Jeg kan sagtens se en synergieffekt mellem de to idrætsgrene. Man kunne forestille sig folk, der bliver så gode til padel, at de vil udfordre sig selv med tennis i stedet, og omvendt kunne tennisspillere lidt oppe i alderen måske finde det mere passende med padel-tennis. Man kunne også sagtens forestille sig folk, der vil spille padel den ene halvdel af året og tennis den anden halvdel, så jeg ser ikke de to sportsgrene som konkurrenter til de samme kunder, siger Niels Bækgård, der selv har en lang fortid i Esbjerg Tennis Klub.

Esbjergensere skal spille padel-tennis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce