Esbjerg-firma med kometvækst runder 100 ansatte

Ingeniør'ne runder 100 ansatte og leverer et rekordstort overskud i 2018. Pressefoto

Esbjerg-firma med kometvækst runder 100 ansatte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingeniør'ne har rundet 100 medarbejdere og lander i sin årsrapport for 2018 et rekordoverskud på 12,5 millioner kroner.

Esbjerg: Få virksomheder i Esbjerg har oplevet så markant en vækst - og samtidig formået at tøjle den - som det rådgivende ingeniørfirma Ingeniør'ne.

På bare fem år er Ingeniør'ne vokset fra 20 til 110 medarbejdere, virksomheden rykkede for knap to år siden i et nyt hovedkontor i det tidligere posthus i Jernbanegade og for nylig åbnede man en helt ny afdeling i Aarhus som supplement til de eksisterende afdelinger i Odense og Kolding.

Udviklingen hos Esbjerg-firmaet er sket, mens ingeniørbranchen i de senere år generelt har været præget af konsolidering med fusioner, opkøb - og centraliseringer. Samtidig har Ingeniør'ne kunnet fremvise årlige vækstrater på 15-20 procent og med åbningen i Aarhus den 1. marts stiger den samlede personalestab op over 110 medarbejdere.

Ingeniør'ne
Det rådgivende ingeniørfirma Ingeniør'ne har sin oprindelse i firmaet Frits Nielsen & Jørn Juul Christensen A/S etableret i 1972.Hovedkontoret ligger i Esbjerg i det ombyggede posthus i Jernbanegade. Derudover har virksomheden åbnet afdelinger i Kolding i 2013, Odense i 2016 og Aarhus 1. marts 2019.

Ingeniør'ne dækker alle ingeniørområder inden for bygge og anlæg, konstruktion, installation, bygherrerådgivning og projektledelse.

Efter en vækst fra 20 medarbejdere til 110 medarbejdere på fem år dækker Ingeniør'ne hele landet.

Er blevet mere kræsne

Og væksten i den esbjergensiske ingeniørvirksomhed ser ud til at fortsætte i de kommende år. Ingeniør'ne har netop offentliggjort sin årsrapport for 2018 med et rekordresultat på bundlinjen. Årets indtjening efter skat var således på knap 12,5 millioner kroner efter skat mod et overskud efter skat på 10,4 millioner kroner året før. Bruttofortjenesten er i perioden steg fra 61 til 71 millioner kroner.

I årsrapporten hedder det, at væksten er opnået gennem organisk vækst og med fokusering på omkostningsstrukturen. Der er ikke noget at sige til, at administrerende direktør og partner, John Andresen, er en tilfreds mand. Han anfører samtidig, at et skarpere fokus på udvælgelsen af store opgaver har bidraget til det flotte resultat.

- Konkurrencemæssigt har vi været lidt mere kræsne i forhold til, hvad vi går ind i, vi er gode til at sprede vores opgaver, og vores medarbejdere har en god debitorstyring, siger John Andresen.

God ordrebog

Som en styrke nævner han, at bredden i virksomhedens opgaver skaber tryghed. Ingeniør'ne udfører en række rådgivningsopgaver, for eksempel renoveringer og nybyggerier for boligforeninger, det samme for sygehuse, anlægs- og miljøprojekter samt CTS-styring og installation med idriftsætning af bygninger.

Ingen af områderne udgør mere end 15-20 procent af den samlede forretning. Det sikrer konjunkturuafhængighed og tryghed i ansættelsen.

Ved renoveringsopgaver, typisk for boligforeninger, kan projekterne være op til 500-600 millioner kroner, mens nybyggerier ligger fra 100 og op til 400-500 millioner kroner. Endnu større opgaver vælges med omhu og vil i reglen foregå i samarbejde med andre rådgivere.

Ifølge John Andresen har Ingeniør'ne i 2019 gang i en god ordrebeholdning, og han forventer et årsresultat på niveau med 18-resultatet. Egenkapitalen i selskabet var med udgangen af året på godt 25 millioner kroner.

I Esbjerg er Ingeniør'ne blandt andet involveret i Lysningen i Esbjerg 63, nye boliger ved Vognsbølparken og Karréen i Kongensgade.

Esbjerg-firma med kometvækst runder 100 ansatte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce