Esbjerg-firma investerer massivt i designerstole

Den esbjergensiske møbelproducent Kristensen & Kristensen er ifærd med et større projekt, som skal munde i en egenproduktion af designerstole. Der er investeret et mindre millionbeløb i projektet. Privatfoto

Esbjerg-firma investerer massivt i designerstole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den familieejede møbelproducent Kristensen & Kristensen, der normalt er kendt for deres hårdttræsmøbler og plankeborde, har indledt et storstilet samarbejde med Michael Kvist IP. Projektet skal resultere i en egenproduktion af designerstole.

Esbjerg: På møbelproducenten Kristensen & Kristensens hovedkontor i Esbjerg har drømmen om at fremstille stole af høj kvalitet længe spiret.

Således har virksomheden, som normalt er kendt for sine hårdttræsmøbler og plankeborde og skræddersyede koncepter med høj grad af valgfrihed og fleksibilitet, besluttet at investere stort i en egen stoleproduktion.

Ambitionen er at skabe en række stole af høj kvalitet, designet af nogle af tidens dygtigste designere fra ind - og udland, og designfeltet spænder fra nye og prisvindende talenter, til en afdød kending.

- Vi beskæftiger flere end 200 medarbejdere i produktionen af spiseborde og opbevaringsmøbler, så vi ser et kæmpe potentiale i at kunne tilbyde en komplet spisestue, udtaler direktør for Kristensen & Kristensen, Mikael Uhd Christensen.

Økonomi
Kristensen & Kristensen har i de seneste år leveret bundsolide resultater. I regnskabsåret 2017 fik virksomheden et overskud efter skat på knap syv millioner kroner mod et overskud på knap fem millioner kroner året før. Firmaets egenkapital er på 15,5 millioner kroner.

Hemmeligt design

For at realisere den storstilede plan har Kristensen & Kristensen indledt et samarbejde med kollegaen Michael Kvist, der står bag virksomheden - Michael Kvist IPR - hvor han agerer bindeled imellem designere og producenter. Michael Kvist, der tidligere i år trådte ud af møbelfabrikken Kvist Industries i Årre for at gå solo, har blandt andet haft som rolle at udvælge og briefe egnede designere.

- Selvom forventningerne var høje, blev vi positivt overraskede over, hvor kvalitative designforslag Michael Kvist IPR præsenterede os for. Det har været vanskeligt at snævre feltet ind, siger Mikael Uhd Christensen.

Kristensen & Kristensen vil endnu ikke løfte sløret for, hvilke designere der er blandt de udvalgte, men de færdige stole vil blive fremvist på møbelproducentens stand på Europas største møbelmesse i Køln denne vinter. Herefter ventes de nye designstole at blive sat i produktion.

Kristensen & Kristensen ejes af Esbjergs afdøde mæcen Tage Sørensens efterkommere, datteren Annette Bjerring Kristensen og hendes mand Povl Erik Kristensen (Kristensen Holding ApS) og deres søn Kristoffer Kristensen (K. Kristensen Holding ApS).

Virksomheden beskæftiger omkring 10 ansatte på kontoret på Storstrømsvej, mens produktionen i Litauen giver beskæftigelse til flere end 200.

Esbjerg-firma investerer massivt i designerstole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce