Esbjerg får restaurant og skybar i 57 meters højde på toppen af kaktustårn

Sådan kommer Esbjergs tre kommende kaktustårne til at tage sig ud. Byggeriet påbegyndes dette efterår. Illustration: BIG

Esbjerg får restaurant og skybar i 57 meters højde på toppen af kaktustårn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folkene bag de spektakulære kaktustårne på Tovværksgrunden er tæt på at lukke en aftale med en restauratør, som vil drive spisested og skybar i 57 meters højde i det højeste af de tre tårne.

Esbjerg: Forestil dig en 360 graders panoramaudsigt over Vadehavet, havnen, Fanø, Skallingen og alle Esbjergs forstæder, når du løfter blikket fra en god tapasanretning.

Den mulighed får turister og esbjergensere efter alt at dømme i den nærmeste fremtid, når et konsortium med deltagelse af den verdenskendte arkitekt Bjarke Ingels' tegnestue BIG og Heimstaden - et af nordeuropas største ejendomsselskaber - opfører det næsten 400 millioner kroner dyre boligprojekt "A Place To Esbjerg" på den tidligere Tovværksgrund.

Kernen i projektet er 418 boliger til unge i tre markant tårne, i folkemunde kaldet Kaktustårne, som vil rage henholdsvis 57, 35 og 23 meter op i vejret.

Til projektet opføres desuden en restaurant og en café, fællesfaciliteter, samt kælderrum/depot og etablering af cykel- og bilparkering, og det er netop i det højeste tårn, hvor der desuden planlægges 110 hotellejligheder, at der etableres en restaurant og skybar med ruder fra gulv til loft på den øverste 17.-etage.

Rooftop
  • Også i Danmark er det igennem de seneste år blevet vældig populært at nyde en læskende drik eller en frokost på de såkaldte rooftop-barer, som blandt andet findes på toppen af Salling i Aarhus og Aalborg.
  • I København har man blandt andet Bella Sky på toppen af Hotel AC Marriot og Restaurant Silo på 17.-etage, som også er bygget til at lægge hus til selskaber - små intime fester, bryllupper eller firmaarrangementer.
Sådan bliver udsigten fra 17. etage i Esbjergs kommende, nye restaurant og skybar i det højeste kaktustårn på Tovværksgrunden. Privatfoto
Sådan bliver udsigten fra 17. etage i Esbjergs kommende, nye restaurant og skybar i det højeste kaktustårn på Tovværksgrunden. Privatfoto

Søtrups idé

Ifølge Lars Kristensen, administrerende direktør for projektet, som selv er vokset op i Esbjerg, er man tæt på at lukke en aftale med en restauratør, og der er ikke tale om en lokal én af slagsen, meddeler han.

- Men der er tale om én, som har en vis erfaring med at drive en lignende restaurant, afslører Lars Kristensen.

Ideen til det himmelstræbende spisested i 57 meters højde opstod under en samtale med Esbjergs nu forhenværende bykonge, Johnny Søtrup (V). Det var ham, der henkastet foreslog, at det kunne være et fantastisk element ved projektet, hvis esbjergenserne havde mulighed for at komme op på toppen og nyde udsigten.

- Vi syntes, det lød som en rigtig god idé, og vi undersøgte markedet for skybarer i København og havde møder med dem, der driver disse stederne, fortæller Lars Kristensen, der også har haft en drone i luften over området.

- Udsigten bliver fuldstændig fantastisk oppe fra toppen, konstaterer han og tilføjer, at der fra restauranten bliver udsigt til stort set alle verdenshjørner bortset fra nord, hvor der planlægges en køkkensektion.

Folkene bag det spektakulære boligprojekt A Place To - Esbjerg har haft en drone i luften, og her er udsigten fra den kommende restaurant på toppen, 57 meter oppe. Privatfoto
Folkene bag det spektakulære boligprojekt A Place To - Esbjerg har haft en drone i luften, og her er udsigten fra den kommende restaurant på toppen, 57 meter oppe. Privatfoto

Til fornuftige priser

Det har været nævnt, at der skulle være tale om en gourmetrestaurant, men det er ikke korrekt, anfører Lars Kristensen.

- Der bliver tale om en alsidig restaurant med god mad til fornuftige priser, siger direktøren, der også forventer, at en del turister vil være blandt gæsterne i restauranten på toppen.

- Vi ved, at mange vil være interesseret i stedet alene på grund af den storslåede udsigt, siger han.

Det samlede projekt opføres i to etaper med opførelse af de to laveste tårne ud mod Grådybet først, efterfølgende opføres byggeriet af det højeste tårn på de 17 etager. De første to tårne forventes klar til indflytning december 2020, mens det højeste tårn - altså med restauranten - vil stå færdigt cirka et halvt år efter.

Esbjerg får restaurant og skybar i 57 meters højde på toppen af kaktustårn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce