Esbjerg-borgmester opgiver ikke: Afventer udenlandske eksperter

Esbjerg Kommunes borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V), er spændt på de udenlandske eksperters trykprøvning af Energinets konklusioner og opfordrer til en generel oprydning i den eksisterende masteskov. Arkivfoto.

Esbjerg-borgmester opgiver ikke: Afventer udenlandske eksperter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) håber stadig, at mere kan graves ned og afventer udenlandske eksperters vurdering af Energinets rapport. Opfordrer til at rydde op i masteskoven generelt.

Esbjerg: En af de seks borgmestre, der har ydet modstand mod Energinets påtænkte linjeføring med 500 højspændingsmaster af 35 meters højde gennem følsom og sårbar natur mellem Idomlund ved Holstebro over Endrup videre til Ribe og ned til den dansk-tyske grænse er Jesper Frost Rasmussen (V) fra Esbjerg Kommune, og han er ligeså nedslået som alle andre mastemodstandere over den konklusion, der er draget i Energinets rapport, som blev offentliggjort mandag.

Her konkluderer Energinet, at det er stærkt begrænset, hvad der kan graves ned, og anslår nu 26 kilometer alt i alt på den 170 km lange strækning mod 17 kilometer tidligere.

- Jeg havde selvfølgelig håbet, at Energinets rapport ville vise, at der er en teknisk mulighed for mere kabellægning, men nu må vi afvente de udenlandske eksperter. Der findes nogle vurderinger i rapporten, hvor Energinet siger, at det vil være forbundet med betydelige risici for forsyningssikkerheden, og det er så Energinets konklusion, men nu må vi se, om de udenlandske eksperter er enige i det - det kan vi jo ikke vide endnu, siger Frost Rasmussen, der mener, det vil være vanskeligt at finde en helt anden linjeføring:

- Der er optegnet et meget bredt tracé eller bånd, om man vil, og hvis det til sin tid viser sig, at nedgravning er udelukket, så må vi arbejde for at finde en linjeføring, der er til mindst gene for naturen.

Ryd op i master

Borgmesteren opfordrer desuden til, at man nu rydder op i den eksisterende skov af højspændingsmaster med færre kV - såsom 220 og 150 kV-masterne, der ikke er de samme store problemer med at grave ned:

- Det løser ikke udfordringen med de 35 høje master, man planlægger at stille op i naturen, men det vil da pynte, hvis man sørger for at foretage en generel oprydning i landskabet. Det vil klæde parterne på Christiansborg, hvis man - uagtet konklusionerne på den her undersøgelse - prioriterer at få det gjort, siger borgmesteren.

Esbjerg-borgmester opgiver ikke: Afventer udenlandske eksperter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce