Esbjerg Realskole får nej til solceller på taget

Det er fløjene i højre og venstre side af billedet, der i henhold til ansøgningen fra Esbjerg Realskole skulle rumme solceller. Foto fra Esbjerg Realskoles ansøgning.

Esbjerg Realskole får nej til solceller på taget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det blev et i hvert fald foreløbigt nej til Esbjerg Realskole, der gerne ville etablere solcelleanlæg på øst- og vestfløjenes tage. Nu skal der udarbejdes en ny lokalplan, der kan regulere området.

Esbjerg Realskole i Svendsgade har fået nej til at etablere et solcelleanlæg på skolens øst- og vestfløj.

Det er resultatet af en møde i Plan & Miljøudvalget, hvor skolen havde ansøgt om at få lov at fjerne det eksisterende kobbertag på øst- og vestfløjene og udskifte dem med nyt tagpaptag påmonteret et solcelleanlæg.

Men det kunne embedsmændene i den kommunale forvaltning ikke anbefale, selv om de resterende kobbertage skulle bibeholdes. Forvaltningen påpeger således, at Esbjerg Realskole - tidligere Esbjerg Statsskole - er opført i 1939 og tegnet af kongelig bygningsinspektør Viggo Norn, og at bygningen er hans eneste i Esbjerg. Og videre:

"Bygningen er..(.....) et eksempel på et strengt symmetrisk anlæg, som ligger et sted mellem stilarterne nyklassicisme og funktionalismen. Funktionalismen, som den fortrinsvis blev udført i Esbjerg, var med danske materialer som for eksempel røde tegl og håndværksmæssige traditioner som for eksempel et tag i kobber. Bygningen er karakteriseret ved sin opbygning, med en aula i midten, fløje på hver side og store vinduer ... Ejendommen er et meget fint eksempel på en overgangsarkitektur mellem to stilarter, hvor kobbertaget er en vigtig arkitektonisk detalje.".

Ansøgning
  • Fra Esbjerg Realskole har man i forbindelse med ansøgningen også oplyst, at taget og kobberinddækningen på de to fløje er udtjente, og at de ønskes udskiftet med et tagpaptag monteret med et solcelleanlæg. Fra skolens side anføres det desuden, at selv om de berørte tagflader ikke er synlige fra gade- og fortovsniveau, vil der i givet fald blive lavet kobberafslutninger samt kobbernedløbsrør som de eksisterende, så det visuelle indtryk fra gader og fortove er, at der stadig er et kobbertag.
  • Imidlertid blev argumenterne ikke godtaget på Esbjerg Kommune.
Esbjerg Realskole - tidligere Esbjerg Statsskole i Svendsgade - har fået nej til opsætning af solceller, og politikerne har nedlagt et paragraf 14-forbud. Foto: Esbjerg Realskole.
Esbjerg Realskole - tidligere Esbjerg Statsskole i Svendsgade - har fået nej til opsætning af solceller, og politikerne har nedlagt et paragraf 14-forbud. Foto: Esbjerg Realskole.
Foto: Heidi Bjerre-Christensen

Bevaringsværdig

Ejendommen har en bevaringsværdi på tre, hvilket er en høj værdi, og det har også spillet ind på udvalgets beslutning, selv om man fra realskolens side anfører, at de tagflader, der er tiltænkt i alt 520 kvadratmeter solcellepaneler, ikke er synlige fra gade og fortovsniveau, ligesom der vil blive lavet kobberafslutninger samt kobbernedløbsrør som eksisterende, "så det visuelle indtryk fra gader og fortove er, at der stadig er et kobbertag".

Ansøgeren forklarer ønsket om solcellepaneler med flere faktorer, herunder at det vil have et læringsmæssigt perspektiv for børnene, at skolen ønsker at bidrage med bæredygtig energi og tage ansvar for miljøet, at Sydvestjysk Sygehus Esbjerg har etableret solceller, og at det er derudover en økonomisk fordel for skolen på længere sigt samtidig med, at skolen ønsker at signalere en grøn profil.

Stop-forbud

Ifølge formanden for Plan & Miljøudvalget, Karen Sandrini (S), bliver der ikke blot givet et afslag, men også nedlagt et såkaldt paragraf 14-forbud, som kommuner kan benytte for at fastfryse de eksisterende forhold, indtil der er udarbejdet en ny lokalplan.

- Indtil videre siger vi nej, men nu bliver der udarbejdet en ny lokalplan for ejendommen. I dag er der ikke en lokalplan, der regulerer opsætning af solceller, og forvaltningen forsøger i den nye lokalplan at finde en løsning, der indeholder muligheden for eksempelvis solceller, forklarer udvalgsformanden.

Esbjerg Realskole får nej til solceller på taget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce