Esbjerg Kommune planlægger nyt parkeringsanlæg ved rådhuset

De første skitser til det nye parkeringsanlæg viser, at der er tale om et byggeri i tre etager med kælder, stue og førstesal, der tilsammen skal skabe plads til mellem 200 og 250 biler. Arkivfoto: Lars Lau Thygesen

Esbjerg Kommune planlægger nyt parkeringsanlæg ved rådhuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bedst som byggeriet af et nyt parkeringshus i Danmarksgade skal til at gå i gang, viser det sig, at man på Esbjerg Rådhus går og brygger på planer om at opføre endnu et parkeringsanlæg i Rolfsgade.

Esbjerg: Parkeringspladser er en mangelvare blandt de cirka 475 kommunalt ansatte, der arbejder på rådhuset ved Torvegade. Det tvinger mange medarbejdere til at søge ned i de bagvedliggende gader for at parkere langs kantstenene - og det til stor gene for områdets beboere.

Problemet er velkendt og langtfra nyt, men nu kan der måske være bedring på vej. I forbindelse med udarbejdelse af den nye trafikplan for Esbjerg Midtby er en af de idéer, der er blevet fremlagt for politikerne i Teknik & Byggeudvalget, et nyt parkeringsanlæg.

Anlægget foreslås placeret på den eksisterende parkeringsplads i Rolfsgade. Pladsen har i dag båse til cirka 95 biler og er forbeholdt medarbejdere på Rådhuset og Politigården.

Parkering ved Rådhuset
Der er omkring 475 ansatte på Esbjerg Rådhus og omkring 335 parkeringspladser afsat i blandt andet Rolfsgade og det tilhørende parkeringshus.Af de pladser har domshuset og politiet 50 pladser, mens 22 pladser går til administration i Kirkegade.

Det efterlader 263 parkeringspladser til de ansatte på rådhuset.
Bilerne holder tæt i Svendsgade på en helt almindelig hverdagseftermiddag. Området er presset af trafik og manglende parkeringdspladser ved Esbjerg Rådhus og Sydvestjysk Sygehus. Arkivfoto: Thomas Bruun
Bilerne holder tæt i Svendsgade på en helt almindelig hverdagseftermiddag. Området er presset af trafik og manglende parkeringdspladser ved Esbjerg Rådhus og Sydvestjysk Sygehus. Arkivfoto: Thomas Bruun

Hensyn til naboerne

De første skitser til det nye parkeringsanlæg viser, at der er tale om et byggeri i tre etager med kælder, stue og førstesal, der tilsammen skal skabe plads til mellem 200 og 250 biler.

- Tanken er, at man graver ned og laver kælder, for at p-anlægget ikke rager alt for langt op i bybilledet, men det er et vanskeligt område at give sig til at bygge i. Området er tæt bebygget. og der er mange naboer at tage hensyn til. I det øjeblik, man vil bygge bare en smule i højden, skal der også indregnes faktorer som for eksempel skyggevirkninger, siger formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen (S).

Han understreger, at der endnu kun er tale om et forslag.

- Parkeringsanlægget er en mulighed. Vi er åbne overfor idéen og vi er med på, at parkeringssituationen inde omkring rådhuset ikke er optimal. Omvendt er vi også kun lige gået i gang med at bygge et nyt parkeringshus i Danmarksgade. Det er vel at mærke et projekt til 40 millioner kroner, siger Søren Heide Lambertsen.

Hvem betaler gildet?

Udvalgsformanden har derfor ingen planer om at udlevere kombinationen til det kommunale pengeskab, så man kan gang i endnu et stort parkeringsprojekt inden for den nærmeste fremtid.

- Lad mig sige det sådan, at anlægsudgifter ikke ligefrem er en kommunal mangelvare i øjeblikket. Vi har mange større projekter på tegnebrættet såsom moderniseringen af Byparken, der kommer til at koste os et tocifret millionbeløb. Lige nu kan jeg simpelthen ikke se, hvor pengene skal komme fra, siger Søren Heide Lambertsen.

Trafikplanen, og dermed også forslaget om et nyt parkeringsanlæg ved rådhuset, er fortsat under udarbejdelse. Planen afventer endelig politisk behandling i juni, hvorefter der venter en otte uger offentlig høring.

Esbjerg Kommune planlægger nyt parkeringsanlæg ved rådhuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce