Esbjerg Kommune: Ghettoplan kan ødelægge Stengårdsvej

Stengårdsvej er godt på vej på mange områder, men på regeringens liste optræder området nu som "hård ghetto" og er dermed i farezonen for en tvungen fraflytning af sine indbyggere. Arkivfoto

Esbjerg Kommune: Ghettoplan kan ødelægge Stengårdsvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stengårdsvej kvalificerer sig til den uheldige titel som en af landets 16 hårde ghettoer, og dermed står bydelen til at skulle flytte 60 procent af sine indbyggere En katastrofe, lyder det fra den kommunale direktør, der satser på, at planerne ændres.

ESBJERG: Handlekraftigt lød det, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin nytårstale bebudede, at der skal sættes hårdt mod hårdt over for landets ghettoer, og da et forlig på ghettoområdet blev indgået tidligere på året. Politikerne vil ganske enkelt afskaffe ghettoer, og kan det ikke ske af frivillighedens vej, er man klar til at tvangsflytte hele 60 procent af de hårde ghettoers indbyggere. Stengårdsvej i Esbjerg kategoriseres som en af disse hårde ghettoområder, og derfor er en kommunal arbejdsgruppe nu nedsat for at lægge en strategi for området. Men i Esbjerg Kommune betegner direktør for Social og Arbejdsmarked Lise Willer det som "katastrofalt", hvis der skal tvangsflyttes og nedrives boliger på Stengårdsvej: - Som det ser ud nu skal vi reducere antallet af familieboliger ned til kun 40 procent af dem, der er i dag, men det er jo helt urealistisk. Vi har slet ikke boliger, som de 60 procent fraflyttede kunne flytte ind i, og desuden er der netop postet mange, mange penge i renoveringer og nybyggeri på Stengårdsvej. Det ville være en katastrofe, hvis det nu skulle bremses, siger Lise Willer.

Fakta
1. marts i år fremlagde regeringen en ny såkaldt ghettoplan med 22 punkter, der skal gavne integrationen og nedbryde ghetto-områderne i Danmark. Heriblandt, at modtagere af offentlig forsørgelse skal nedbringes kraftigt, at børn bosat i ghettoområder skal begynde i et dagilbud som étårige, at straffene for kriminalitet vil være hårdere for indbyggere i det område, og at der vil være sprogprøver i de yngste skoleklasser.

Der blev samtidig indført nye kriterier for, hvad en ghetto er, således at i alt 57 områder i Danmark nu betegnes som udsatte boligområder. Ud af dem er 25 ghetto-områder, og 16 af de 25 boligområder udpeges som "hårde ghetto-områder", der har været på ghettolisten de sidste fire år.

Kriterierne vedrører områdets samlede kriminalitetsrate, arbejdsløshed, uddannelsesniveau, indkomstniveau og den samlede andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Stengårdsvej i Esbjerg opfylder kriterierne for at være en såkaldt hård ghetto, idet området har været på ghettolisten i over fire år.

Derudover betegnes Syrenparken, Præstebakken og Hedelundgårdparken med de nye kriterier som udsatte boligområder og kan derfor også blive pålagt ændringer som følge af ghettoplanen.

I gang med at blive attraktiv

En del af den omfattende ansigtsløftning af Stengårdsvej er anlæggelse af nye havemiljøer, grønne områder samt ikke mindst en gennemgribende renovering af en række familielejligheder, og hvor opgangene nu har fået elevator. Senest har Stengårdsvej fået et flot arkitekttegnet bydelshus - kaldet Krydset - hvor politi, varmemester, bydelsprojekt 3i1 og Stengårdsvejs nye sammenlagte vuggestue og børnehave har fået nye, moderne faciliteter. En udviklingsplan, borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) gerne så, at kommunen fik ro til at fortsætte:

- Vi får frataget det kommunale selvstyre her og får udstukket nogle meget firkantede rammer for, hvad vi kan og skal. Tankegangen om, at vil sikre en mere bred sammensætning og gå undgå parallelsamfund, kan jeg godt følge, men der er mange ting i ghettoplanen, der ikke passer ned i Esbjerg Kommune og det arbejde, vi har i gang på Stengårdsvej. Det vil vi prøve at få Christiansborg-politikerne til at forstå, men jeg tror ikke, vi kommer udenom at gøre nogle mere kontante ting inden 2030 og bygge flere boliger, siger Jesper Frost Rasmussen.

Det kommer ikke til at ske

Esbjerg Kommune og kommunerne med de 15 andre hårde ghettoer har nu et halvt år til at kunne fremlægge en plan for, hvordan de vil få deres bydel ud af ghettolisten igen. Lykkes det ikke, kan staten gribe ind og ifølge forliget gennemtvinge en ændring af befolkningssammensætningen i området frem mod 2030. Eventuelt med fraflytning, ekspropriation og nedrivning af almene boliger.

En anden, der finder den udvej meget bekymrende, er leder af Bydelsprojekt 3i1, Susanne Rønne, som i mange år har arbejdet med at løfte Stengårdsvej-området og hjælpe indbyggerne i job og uddannelse.

- Da jeg så statsministerens nytårstale, tænkte jeg "Åh nej". Men nu er jeg egentlig blevet ret rolig ved det, for ved nærmere eftertanke det kan da aldrig nogensinde lade sig gøre. Ikke noget som helst af det, siger Susanne Rønne.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ministrene bag ghettoudspillet.

Esbjerg Kommune: Ghettoplan kan ødelægge Stengårdsvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce