!DOCTYPE html> Enorm udvikling: Tyske venner er begejstrede for Storkesøen | Esbjerg | jv.dk

Enorm udvikling: Tyske venner er begejstrede for Storkesøen

De to tyske venner og lystfiskere, Hörby Heinemann og Florian Jahn, som kommer fra Oldenburg har både hunden og masser af lystfiskergrej med til fem dages lystfiskerferie i én af de nye fire personers hytter ved Storkesøen i Ribe. Foto: Ole Maass.

Enorm udvikling: Tyske venner er begejstrede for Storkesøen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hörby Heinemann og Florian Jahn fra Oldenburg bruger fem påskedage i én af de nye fire-mands hytter ved Storkesøen. Florian Jahn var som ung med sine forældre på lystfiskerferie ved Storkesøen i Ribe, og han er begejstret for den enorme udvikling og modernisering, der er sket ved søen i de seneste år.

RIBE: - Det er som nat og dag.

Florian Jahn er ikke i tvivl, når han skal karakterisere standarden ved Storkesøen i Ribe anno 2019 og standarden på pladsen for 12-15 år siden, hvor han første gang var på lystfiskerferie ved søen i Ribe.

- Dengang var jeg her sammen med mine forældre, hvor vi boede i én af de grønne hytter. Det var fint nok, men den standard, der er på både hytter, søen, omgivelserne og faciliteterne nu om dage er noget helt andet. Det er som nat og dag, siger Florian Jahn.

Hans far var også inkarneret lystfisker. Han er desværre død nu, men nogle år efter faderens død tog Florian Jahn også til Ribe på lystfiskerferie sammen med sin bror.

Sidste år havde han for første gang sin gode ven Hörby Heinemann med på ferie ved søen i Ribe, og de to erfarne, tyske lystfiskere er igen i år sammen på en fem dages lystfiskerferie ved Storkesøen. I år bor de i én af de helt nye fire personers hytter på 45 kvadratmeter, som blev taget i brug i sidste uge.

- Det er helt perfekt. Her er alt, hvad vi har brug for. Der er god plads i hytten og faciliteterne er perfekte, konstaterer Hörby Heinemann.

Fiskekort
Florian Jahn og hans kammerat har hver købt et fiskekort, som giver adgang til tyve timers fiskeri ved Storkesøen. Det betaler de 88 euro - 640 kroner - for. Derudover betaler de 28 euro for at have hunden med på fem dages lystfiskerferie ved Storkesøen i Ribe.

Fair pris

De to tyske gæster betaler 435 euro for de fem dage overnatning i den meget veludstyrede hytte - cirka 3250 kroner - og den pris finder de meget rimelig.

- Ja, det er en fair pris med så gode faciliteter. Til hvert hus er der et fryserum. Jeg forventer da, at jeg skal have mellem ti og tyve ørreder med hjem til Tyskland. Min mor driver et hotel med tilknyttet restaurant, og fiskene jeg fanger her i Ribe får min mor. Så kan hun servere dem for gæsterne på restauranten, fortæller Florian Jahn.

De to tyskere laver selv mad i hytten, men Florian Jahn understreger også, at de meget gerne søger selskab med de andre lystfiskere og gæster på pladsen.

- Det er jo ideelt, at der er en fin grillplads, hvor vi kan grille vores mad. Så drikker man en øl og falder i snak med de andre - både tyskere, men også alle andre nationaliteter. På den måde lægger pladsen her også op til godt socialt samvær med de andre gæster, lyder det fra den tyske lystfisker.

Enorm udvikling: Tyske venner er begejstrede for Storkesøen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce