Energistyrelsen afviser beskyldninger fra borgmester

Energistyrelsens samlede, foreløbige vurdering lyder, at Esbjergværket kan tages permanent ud af drift den 31. december 2022, uden at hensynet til varmeforsyningssikkerheden tilsidesættes. Arkivfoto: Chresten Bergh.

Energistyrelsen afviser beskyldninger fra borgmester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Energistyrelsen mener, at der er taget hensyn til varmekunderne og ikke Ørsteds aktiekurser i den påtænkte afgørelse, styrelsen har sendt i høring. Borgmester vil tage sagen op med kommende energiminister.

Esbjerg: Energistyrelsen afviser - i øvrigt ganske forventeligt - at aktiekurserne hos den statslige energivirksomhed Ørsted har betydning for den afgørelse, styrelsen ser ud til at træffe i striden mellem Din Forsyning og energigiganten i forbindelse med lukningen af Esbjergværket.

JydskeVestkysten har forelagt Energistyrelsen den kritik, som borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) har sendt i retning af den statslige styrelse, og Energistyrelsen har sendt følgende skriftlige svar:

"Energistyrelsen har i øjeblikket udkastet til afgørelse vedrørende Esbjergværkets blok 3 i høring hos de berørte parter. Da der er tale om en verserende sag, kan vi ikke fra Energistyrelsens side kommentere på sagen i detaljer".

Minister inddrages

Og videre:

"Der er ikke tale om, at Energistyrelsen har taget hensyn til Ørsteds aktiekurser eller lignende. Vi har baseret vores udkast til afgørelse på blandt andet de fakta, der er modtaget af parterne i sagen og har i vores sagsbehandling lagt vægt på de hensyn, der skal tages ud fra gældende lovgivning - nemlig hensynet til, at elforsyningssikkerheden og varmeforsyningssikkerheden fortsat sikres overfor kunderne. Derudover har styrelsen også indhentet tredjepartsvurdering til brug for sagsbehandlingen, og både Esbjerg Kommune og DIN Forsyning er blevet hørt om fakta ad flere gange. Det er vigtigt at have for øje, at det vil være væsentligt dyrere for varmeforbrugerne i Esbjergområdet, hvis driften af Esbjergværkets blok 3 forlænges ud over 2022", skriver Energistyrelsen.

Energistyrelsens udkast til afgørelse er også i høring hos Esbjerg Kommune frem til begyndelsen af august.

"Styrelsen vil selvfølgelig opfordre til, at parterne i sagen indsender partsindlæg, hvis der fremkommer nye fakta, der kan bidrage til at oplyse sagen yderligere", hedder det i mailen.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) agter, så snart den nye, socialdemokratiske regering er på plads, at tage sagen op med den kommende energi- og forsyningsminister.

Energistyrelsen afviser beskyldninger fra borgmester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce