Energiminister mødte borgerne med løfte i Ribe

Energiminister Lars Chr. Lilleholt forklarede foran omkring 500 mennesker til borgermøde i Ribe tirsdag aften, at man i masteprojektet fra Idomlund til Niebüll ønsker at genere færrest mulige borgere mindst muligt. Foto: Kåre Welinder

Energiminister mødte borgerne med løfte i Ribe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Budskabet på det længe ventede og velbesøgte borgermøde om elmaster i Ribe var fra både energiminister Lars Chr. Lilleholt og Energinet, at man ønsker at genere færrest mulige borgere mindst muligt i sag om højspændingsmaster gennem Vestjylland, hvor ministeren lovede at gøre alt i sin magt for at få flest mulige elkabler gravet ned.

Ribe: Jeg har stor forståelse for jeres situation omkring elmaster igennem det smukke Vestjylland og jeg håber, vi kan få en god dialog om, hvordan vi bedst muligt kan gennemføre projektet.

Sådan indledte energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) det første af to længe ventede borgermøder omkring opførelse af 170 km højspændingsmaster, da han tirsdag aften sammen med direktør for eltransmission ved Energinet, Henrik Riis, fremlagde de seneste planer for masteprojektet og svarede på spørgsmål fra de omkring 500 fremmødte borgere, der kom fra alle fire kommuner langs linjeføringen.

Allerede under Henrik Riis' fremlæggelse begyndte spørgsmålene fra salen, og det første var fra landmand Karen Kjær, der ville vide, om det var rigtigt, at det ikke var alt, man måtte dyrke oven på kabler. Og det havde hun ret i, for der var restriktioner oven på kabler, og på et spørgsmål fra Nini Oken fra Esbjerg Byråd om, hvor mange der egentlig er for de forhadte elmaster, trådte Lars Chr. Lilleholt for første gang i karakter med et løfte, der også kom omkring, at han gerne havde set hele kommunikationen i sagen om elmasterne på en anden måde.

- Jeg vil gerne give jer lovning på, at jeg vil have gravet så meget som muligt ned. Men det er bare nødt til at være teknisk muligt, sagde Lars Chr. Lilleholt og forklarede, at der intet sted i verden er gravet denne type kabler i jorden over 170 km, men at han nu vil have undersøgt sammen med alle andre løsninger, hvad der kan lade sig gøre.

500 master
Energinet planlægger etablering af en 400 kilovolt højspændings-luftledning mellem Idomlund ved Holstebro over Endrup videre til Ribe og ned til Niebüll syd for den dansk-tyske grænse. Det drejer sig om cirka 500 master i en højde af omkring 35 meter.

Takkede minister

Der var stor spørgelyst fra salen, som ordstyrer, borgmester Jesper Frost Rasmussen, gjorde sit bedste for at styre, og mens en stor del af spørgsmålene var på et samfundsøkonomisk og højere teknisk niveau, så var der færre omkring, hvad ledningerne og de store master vil betyde for den enkelte borger og for den vestjyske natur.

En borger ville vide, hvorfor den demokratiske proces har været så mangelfuld. Andre spurgte, hvorfor det i 2008 og senere blev vedtaget, at alle fremtidige kabler skulle graves ned og hvorfor der ikke tænkes mere på det visuelle, når det nu betyder så meget for vestjyderne. En anden ville videre mere om den sundhedsrisiko, der følger med elmaster og magnetfelter, mens en kvinde spurgte ministeren, hvad hun skulle gøre, når hun blev stavnsbundet, fordi hendes hus bliver usælgeligt med elmaster i nærheden.

Flere borgere benyttede taletiden til at takke ministeren for at tage sig tid til endelig at komme forbi, og det samme gjorde byrådsmedlem Preben Rudiengaard (V) fra Ribe, der også gerne ville vide, hvorfor man ikke placerer masterne langs motorvejene ned mod Tyskland frem for ned igennem det smukke, vestjyske landskab.

Svaret fra Henrik Riis var her, at man var nødt til at ramme den tyske linjeføring i Niebüll, og et fællestræk for både Henrik Riis og Lars Chr. Lilleholt tirsdag aften var, at de efter bedste evne forsøgte at overbevise borgerne om, at man prøver at genere færrest mulige borgere mindst muligt, og at alle spørgsmål, kommentar og forslag fra salen blev noteret og registreret til videre brug i processen.

Energiminister mødte borgerne med løfte i Ribe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce