Ekstremt held: Detektorførers andet guldfund udstilles på Ribe-museum

Guldsmykket Gørding Slangen kan opleves på Museet Ribes Vikinger fra fredag 1. marts. Foto: Sydvestjyske Museer

Ekstremt held: Detektorførers andet guldfund udstilles på Ribe-museum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredag 1. marts kan man på Museet Ribes Vikinger første gang opleve det enestående guldsmykke, Gørding Slangen, der netop er fundet på en mark ved Gørding. For detektorfører Jean Stokholm er det anden gang indenfor kort tid, at han gør unikke guldfund, som han trods mange timer i marken kalder for ekstremt heldigt.

Ribe: Det sker meget, meget sjældent, at detektorførere finder guld på danske marker, og så kan man selv regne ud, hvor stor sandsynligheden er for, at samme detektorfører gør to helt unikke guldfund fra to forskellige tidsperioder på to forskellige marker.

Men det er sket for detektorfører Jean Stokholm, der i februar fandt det sensationelle guldsmykke Gørding Slangen på en mark ved Gørding Kirke. For man skal ikke længere tilbage end til august 2018, hvor Jean Stokholm gjorde et lignende fund af en ekstremt sjælden, spansk guldmønt ikke langt fra det sted, hvor han fandt Gørding Slangen.

Jean Stokholm selv er ikke i tvivl om årsagen, selv om han har stor erfaring som detektorfører, og ugentligt bruger 25 timer på sin hobby ved siden af et fuldtidsarbejde.

- Det er ekstremt held. Jeg tror ikke, der er andre, der på denne måde har gjort to fund på samme måde, som det er sket for mig, siger Jean Stokholm, der i dag kun kan grine af den nytårshilsen, han sendte til overinspektør Morten Søvsø fra Sydvestjyske Museer, der både med guldmønten og Gørding Slangen har hjulpet Jean Stokholm med de sjældne fund.

- Jeg skrev til ham, at jeg i 2019 også nok skulle gøre mit for at sætte os på landkortet. Og det må man sige allerede er sket nu, siger Jean Stokholm.

Reduceret entré
Idet Gørding Slangen bliver en del af udstillingen på Museet Ribes Vikinger, vil der i weekenderne 2. - 3. marts og 9. - 10. marts være reduceret entré på 50 kroner til Museet Ribes Vikinger.
Guldsmykket Gørding Slangen kan opleves på Museet Ribes Vikinger fra fredag 1. marts. Det blev fundet af detektorfører Jean Stokholm på en mark ved Gørding i februar. Foto: Sydvestjyske Museer
Guldsmykket Gørding Slangen kan opleves på Museet Ribes Vikinger fra fredag 1. marts. Det blev fundet af detektorfører Jean Stokholm på en mark ved Gørding i februar. Foto: Sydvestjyske Museer

På udstilling

I august 2018 fandt Jean Stokholm en spansk guldmønt med både kristne og muslimske tegn, som Morten Søvsø ikke tøvede med at kalde en sensation, og samme mening har Morten Søvsø om Gørding Slangen, der er et halssmykke af det pureste guld.

Mønten stammer fra omkring år 1180 og smykket fra år 900. De blev fundet på to af hinanden uafhængige marker, og selv om Morten Søvsø ikke decideret bruger udtrykket ekstremt held om Jean Stokholms to fund, hvoraf Gørding Slangen blev fundet sammen med kæresten Doris, er det lidt derhen ad.

- Jean og Doris er både dygtige og hårdtarbejdende. Alligevel kræver det også en god portion held til at finde to så specielle guldfund inden for et så kort tidsrum. Især når man tænker på, at der ikke på forhånd var noget, som fortalte os, at Gørding var et specielt sted i vikingetid og middelalder, siger Morten Søvsø, der glæder sig til at vise offentligheden det seneste af Jean Stokholms fund frem på Museet Ribes Vikinger.

- Fredag den 1. marts åbner vi vores lille udstilling af guldslangen. Dyret bliver placeret i en montre i den faste udstilling, og der kommer også en planche med tekst og billeder, siger Morten Søvsø og forklarer, at der vil være mulighed for at se slangen frem til 29. september.

Detektorfører Jean Stokholm fra Gørding har to gange indenfor et halvt år gjort imponerende guldfund. Senest med guldsmykket Gørding Slangen, som fredag udstilles på Museet Ribes Vikinger. Arkivfoto: Kåre Welinder
Detektorfører Jean Stokholm fra Gørding har to gange indenfor et halvt år gjort imponerende guldfund. Senest med guldsmykket Gørding Slangen, som fredag udstilles på Museet Ribes Vikinger. Arkivfoto: Kåre Welinder

Ekstremt held: Detektorførers andet guldfund udstilles på Ribe-museum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce