Ekspert: Esbjerg Kommune har lavet ulovlig reklame

Det er ikke lovligt, at en kommune reklamerer eller støtter en privat virksomhed, og det er det, der er sket i Esbjerg, mener ekspert i forvaltningsret Sten Bønsing. Arkivfoto: Chresten Bergh

Ekspert: Esbjerg Kommune har lavet ulovlig reklame

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En kommune må ikke støtte eller markedsføre private foretagender, og det er netop, hvad Esbjerg Kommune har gjort ved på sin Facebookside at køre en konkurrence med præmier fra Street Food Esbjerg. Det mener ekspert i forvaltningsret Sten Bønsing.

Esbjerg: Det er ikke i orden, at Esbjerg Kommune på sin Facebookside har kørt en konkurrence, hvor gevinsten var gavekort til Streetfood Esbjerg, som er ejet af private aktører.

Det mener Sten Bønsing, der professor ved Aalborg Universitet og ekspert i forvaltningsret.

- Det lyder ikke lovligt. Man må som kommune ikke støtte bestemte erhvervsdrivende, og som jeg har fået det forklaret, så er det det, der er foregået, når kommunen fra sin Facebookside afvikler en konkurrence, hvor præmien er gavekort til et privat foretagende, i dette tilfælde Street Food Esbjerg, siger Sten Bønsing.

Esbjerg Kommune satte den 2. maj en konkurrence i gang på sin Facebookside. Her skulle man svare på, hvor mange år Esbjerg Havn fylder i år, og der ville blandt de rigtige besvarelser blive trukket lod om tre gavekort på hver 250 kroner til Street Food Esbjerg.

En person spørger i en kommentar til opslaget, hvorfor kommunen promoverer Street Food Esbjerg, og svaret lyder blandt andet, at "kommunen har en "aktie" i foretagendet", fordi ungebyrådets idé om streetfood blev præmieret.

Det lyder ikke lovligt. Man må som kommune ikke støtte bestemte erhvervsdrivende.
Sten Bønsing, ekspert i forvaltningsret

Med på sidelinjen

Forslaget fra ungebyrådet gik ud på en enkelt dag med streetfood under festugen og blev præmieret med 150.000 kroner. Da det "rigtige" street food allerede og uden kommunens viden var i støbeskeen, kom eleverne med på sidelinjen.

- Vi har fra kommunens side ført parterne sammen og ellers ikke blandet os. De har brugt 100.000 kroner på et vægmaleri med graffiti og 25.000 kroner på lyskæder inde og ude, oplyser Christian Korsgaard, der er leder af staben omkring ungebyrådet i Esbjerg Kommune.

Men heller ikke det er indenfor skiven ifølge Sten Bønsing.

- Det giver ikke Esbjerg Kommune aktier i foretagendet og ret til at promovere det. Jeg mener også, at det er problematisk, at kommunen således har betalt for en del af udsmykningen på stedet hos en privat erhvervsdrivende. Der må ganske enkelt ikke være kommunale penge, som kommer de erhvervsdrivende på stedet til gode, siger Sten Bønsing.

Ekspert: Esbjerg Kommune har lavet ulovlig reklame

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce