Efter kontanthjælpsloftet: Fatima har 2156 kroner til alt

Diaa, Amer, Abdulrahman, Fatima og lillesøster Maria på to måneder skal ,efter huslejen er betalt, klare sig for 2156 kroner om måneden
Foto: Annett Bruhn

Efter kontanthjælpsloftet: Fatima har 2156 kroner til alt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når kontanthjælpsloftet træder i kraft har Fatima Sami Abdullah et rådighedsbeløb på 2156 kroner om måneden. Hun har fire børn og er enlig forsørger på integrationsydelse.

Fatima Sami Abdullah sidder i sin stue omgivet af genbrugsmøbler og sine fire børn.

Hun er 28, flygtning fra Syrien og kom til Danmark i oktober 2015.

I dag bor Fatima i Esbjerg og er på barsel med sin datter, der kom til verden for to måneder siden.

Fatima mødte sin mand Mohammed Bakran på 32, da hun var sytten, og har ikke prøvet andet end at være hjemmegående husmor. Hun fik efter fem måneder på et asylcenter i Rødby opholdstilladelse i april i år, mens han stadig er i fase 1 i sin integrationssag og bosat i Center Hviding.

Mohammed gav under flugten fra Syrien sit fingeraftryk i Tyskland, hvorfor hans fremtid på grund af Dublinforordningen er uvis.

Mohammed, der stammer fra en meget velhavende familie i Syrien, besøger sin familie i Esbjerg så ofte, det er muligt.

- Vi havde alt i Syrien.

Min familie havde en pastafabrik, og vi havde flere biler og seks ejendomme i Latakia og to i Aleppo. Nu har vi intet.

Både Mohammed og Fatima er derfor meget taknemmelige for den hjælp, de har fået i Danmark.

- Vi har fået en seng og et sofabord og køkkenting fra asylcenterets starthjælp, fortæller Fatima, der også stolt kan fremvise et tv, en kommode og nogle stole, familien har fået gratis.

Bekymringer

Alle møbler er brugt, ligesom alt det tøj familien har på, er købt i genbrugsbutikker. Fatima handler ind i Lidl og har downloadet indkøbs-appen "minetilbud" på sin mobiltelefon. Den eneste luksus familien tillader sig.

- Man bliver nød til at have telefon og internetforbindelse i Danmark. Ellers kan man ikke komme i forbindelse med kommunen og alle andre, forklarer Fatima og Mohammed.

Parret er trods adskillelse og mange bekymringer -ikke mindst for deres slægtninge, der befinder sig i Tyrkiet og Syrien- glade og føler sig taget utrolig godt imod i Danmark. Men de er bekymrede for fremtiden. Først og fremmest for 1. oktober, hvor kontanthjælpsloftet træder i kraft.

Mohammed har 1648 kroner til rådighed om måneden til alle fornødenheder. Ikke mindst buskort.

Fatima er, indtil Mohammeds sag bliver afgjort, at betragte som en enlig mor til fire børn

Hendes kontanthjælpsloft er netop blevet udregnet til 14.530 kroner, hvorfor hun 1.oktober mister 1972 kroner i boligstøtte og 1526 kroner i særlig støtte.

Fatimas rådighedsbeløb vil pr. 1.oktober være på 2156 kroner, og det bekymrer den unge mor:

- Som det er nu, kan vi godt klare det. Men det bliver svært at få råd til mad, tøj, medicin, buskort, bleer, ja alting fremover, sukker hun og tilføjer:

- Jeg ved ikke, hvordan vi skal få det til at hænge sammen, men vi må jo forsøge.

Vi havde alt i Syrien. Og vi mistede alt.

Nu har vi intet.
Mohammed Bakran
Fakta
Fatima Abdallas budget

Fatima bor i en bolig anvist af Esbjerg Kommune og betaler 7432 kroner i husleje. Hun modtager nu brutto 12019 kroner i integrationsydelse samt 4201 kroner i boligstøtte og 1526 kroner i særlig støtte. Hendes rådighedsbeløb er indtil 1.10. på 5654 kroner. Hun modtager endnu ikke børne-ungeydelse men optjener efter 6 måneder på integrationsydelse over to år ret til ydelsen.

Efter kontanthjælpsloftet: Fatima har 2156 kroner til alt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce