Efter 18 år i midtbyen: Frisør flytter salonen hjem til kunde

Den 73-årige Ingrid Barber har klippet sin sidste kunde i salonen i Østergade 37, men kunderne er glade for, at hun fortsætter i en ny salon på Stenhuggervej 15 fra den2.april. Arkivfoto: Andre Thorup

Efter 18 år i midtbyen: Frisør flytter salonen hjem til kunde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lejemålet i Østergade 37 er blevet opsagt, fordi ejeren ønsker at bruge lokalerne til en planlagt genbrugsbutik. Ingrid Barber åbner i stedet salon hjemme hos en kunde i Sædding.

Esbjerg: Ingrid Barber har klippet sin sidste kunde i salonen i Østergade 37, men det betyder ikke, at den 73-årige frisør slipper saksen.

- Mit lejemål er blevet opsagt per 1.april, fordi ejeren ønsker at bruge lokalerne til en planlagt genbrugsbutik, fortæller Ingrid Barber.

Hun har mange trofaste kunder fra store dele af Esbjerg, og de er glade for, at hun fortsætter i faget. Ingrid Barber flytter til Stenhuggervej 15 i Sædding, hvor én af hendes kunder har sagt, at hun da bare kan åbne en salon hjemme hos ham.

Det betyder, at Ingrid Barber starter igen på det nye sted tirsdag den 2. april, fordi hun på ingen måde har lyst til at stoppe med sit arbejde.

Salonen ligger lige overfor Markusskolen, og der er også gode parkeringsforhold det nye sted, fortæller frisøren.

Åbningsreception

Ingrid Barber har været i branchen i så mange år, at hun i 2016 kunne fejre 40 års jubilæum som selvstændig.

Hun kom i lære som 15-årig hos sin far, Vilhelm Pedersen på Darumvej 60 og nåede at arbejde sammen med faderen i 16 år, inden Vilhelm Pedersen måtte stoppe på grund af sygdom. Som selvstændig begyndte Ingrid Barber karrieren på privatadressen på Mosevangen i 1976, men startede tre år senere Møllesaksen i Mølleparken. Derefter flyttede hun til Gl. Vardevej, hvor Kreative Blomster nu har lokaler. Her drev hun forretning fra 1983-1990, inden hun flyttede til Finlandsgade 49 og så til Østergade 37, hvor hun har arbejdet i 18 år i lokalerne på i alt 38 kvadratmeter.

På sin nye adresse i Sædding holder Ingrid Barber i øvrigt en åbningsreception for kunder fredag den 3. maj fra klokken 14.00.

Ingrid Barber klipper både damer og herrer, dog flest mænd, og hun nyder kontakten med sine kunder. Ingrid Barber boede i mange år i Esbjerg, men flyttede i 1998 til Ho, hvor hendes mor i øvrigt er født.

Efter 18 år i midtbyen: Frisør flytter salonen hjem til kunde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce