Efter 16 måneder håndboldhelvede: Stortalent fik adrenalin-kick efter comeback

Der kommer nok til at gå nogle måneder endnu, inden Nikolaj Enderleit kan komme på holdkortet hos ligaholdets cheftræner, Lars Walther. Arkivfoto: René Aunsbjerg Fogh.

Efter 16 måneder håndboldhelvede: Stortalent fik adrenalin-kick efter comeback

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter 16 måneders fravær fik Ribe-Esbjergs Nikolaj Enderleit comeback for SGI Esbjerg i 3. division. En fantastisk følelse for stortalentet, der fredag vågnede op helt uden efterveer af den alvorlige hovedskade.

HÅNDBOLD: Nikolaj Enderleit lyder lykkelig. Og med god grund.

16 måneder efter den alvorlige hjernerystelse, der sendte Ribe-Esbjerg-backen til sit livs tælling, spillede han torsdag aften endelig en håndboldkamp igen. Stedet var ydmyge rammer i Vestergade-Hallen i Silkeborg.

- Det gik rigtigt fint. Jeg har ikke mærket noget efterfølgende overhovedet. Det var bare en personlig sejr. I forhold til alle de dér ting med, at det kriblede lidt i fingrene, var det også bare en kæmpe forløsning at komme i gang igen, siger 21-årige Enderleit dagen derpå.

Med Ribe-Esbjergs andethold, SGI Esbjerg, vandt Enderleit 40-28 ude mod HA85 i 3. division.

- Jeg tænker slet ikke på resultatet, hvordan jeg spillede eller det rent håndboldtaktiske. Det eneste, det handlede om for mig, var bare at komme i gang igen og have det sjovt og være med igen og nyde det.

Nød du det så?

- Helt sikkert. Det var vildt dejligt at være med til at spille igen.

Nikolaj Enderleit føler ikke på nogen måde, at han var hæmmet af risikoen for et nyt slag mod hovedet.

- Jamen, jeg tænker slet ikke, når jeg spiller. Der nogen, der spørger, om jeg trækker mig eller spiller på 80 procent, men jeg har bare sådan en tro på, at det ikke sker igen. Jeg har det så godt, at jeg glemmer det så snart, jeg kommer på banen. Jeg spiller med samme intensitet, som jeg ville have gjort inden (uheldet, red.).

Kunne ikke sove

Da Nikolaj Enderleit kom hjem efter kampen i aftes, havde han samme fornemmelse, som hvis han havde spillet en U/21-landskamp, en Europa Cup-kamp eller en vigtig ligakamp.

- Jeg kunne ikke rigtig sove, da jeg kom hjem. På trods af, at det var en 3. divisionskamp, og vi vandt rigtigt stort, så var der den følelse af at være med igen, og adrenalinen kørte rundt i kroppen. Det var en rigtig, rigtig dejlig følelse, som vi håndboldspillere får. Lige som dem, der er afhængige af stoffer, får et kick. Det var bare rigtig rart at vågne stille og roligt til morgen. Jeg har haft tid til at sluge den og svare alle de søde beskeder, jeg har fået, siger han.

Oplevelsen af at spille oversteg forløbet af kampen så meget, at Enderleit end ikke ved, hvor mange mål han scorede.

- Jeg ved det ikke 100 procent. Jeg tror, jeg lavede en fem-seks stykker. Selvfølgelig er jeg rusten og spillede ikke op til noget som helst niveau, men det var overhovedet heller ikke i hovedsædet. Det handlede om at spille og være med, understreger den tilbagevendte spiller, der endnu ikke ved, om han kommer til at spille inden februar, når januars VM er overstået og ligaen genoptages.

- Vi tager det lidt dag for dag, så der er ikke nogen overordnet plan for de næste måneder, siger han.

Her og nu lyder årets danske håndboldtalent fra 2017 bare som en mand, der er lykkelig over igen at få lov at gøre det, han er bedst til. På en håndboldbane.

Efter 16 måneder håndboldhelvede: Stortalent fik adrenalin-kick efter comeback

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce