!DOCTYPE html> EfB's mælketænder var ikke nok mod OB | Esbjerg | jv.dk

EfB's mælketænder var ikke nok mod OB

Patrick Egelund udgjorde sammen med Brent McGrath, William Møller og Klaus Moesgaard den rutinerede stamme, da EfB-reserverne ude mødte OB. Arkivfoto: Lars Johansen.

EfB's mælketænder var ikke nok mod OB

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et forstærket U19-hold kunne ikke hindre et rutineret OB-hold i at vinde 4-1.

Odense: Cifrene lyver aldrig - siger man, men nogle gange så er et 4-1 nederlag ikke så slemt, som cifrene måske kan indikere.

Det var ventet, at et meget ungt EfB-hold ville få deres sag for mod de rutinerede OB-reserver, da esbjergenserne for anden gang på under en uge mødte fynboerne.

- Hvor mærkeligt det end lyder, så er vi godt tilfredse med mange af præstationerne i da. Jeg synes ikke, at vi skulle have tabt 4-1. Vi havde mange mælketænder på banen mod deres professionelle spillere - og det blev udslagsgivende, fortæller EfB's A+ træner, Lars Vind, med henvisning til esbjergensernes meget unge trup.

- Vi havde seks U17-spillere på banen på et tidspunkt. På den måde kunne vi godt få noget ud af det, men vi tabte på modenheden, vurderer Lars Vind.

Comebacket udeblev

Esbjergenserne øjnede et comeback tidligt i anden halvleg. Først eksekverede Brent McGrath straffesparket begået på Klaus Moesgaard fire minutter efter pausen.

Minuttet efter fik Patrick Egelund chancen for at udligne, men skarpheden svigtede den unge EfB-spiler - og 2-2 scoringen udeblev.

Netop skarpheden i felterne var til forskel på de unge esbjergensere og de rutinerede OB-reserver, der blandt andet talte Nicklas Helenius og Anders K. Jacobsen. I stedet slog Mathias Greve til efter 69 minutter og lukkede kampen.

OB - EfB 4-1 (2-0)

Fodbold, reserveligaen.

Mål: 1-0 Alexander Ludwig (31.), 2-0 Mathias Greve (39.), 2-1 Brent McGrath, str. (49.), 3-1 Mathias Greve (69.), 4-1 Jonas Skytte (90.).

EfB's mælketænder var ikke nok mod OB

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce