EfB er klar til eSuperligaen

Christian Lillebæk skal være både anfører og træner på EfB's hold i eSuperligaen. Foto: EfB.

EfB er klar til eSuperligaen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EfB er blandt de 16 fodboldklubber, der er med i eSuperligaen, hvor der spilles om de danske mesterskaber i computerspillet FIFA.

Esbjerg: Esporten er kommet for at blive. Nu er superligafodbold ikke længere reserveret til græsplænen. Med oprettelsen af eSuperligaen bliver gaming nu en integreret del af superligaklubberne, hvor 16 klubber spiller om de danske mesterskaber i computerspillet FIFA fra EA Sports.

- Vi er enormt stolte over endelig at kunne løfte sløret for eSuperliga. Flere af Superliga-klubberne har været i gang med esport et stykke tid, mens det for andre er ret nyt. Derfor er vi meget glade for samarbejdet med Dreamhack, der har mange års international erfaring med afvikling af den her type turneringer. Vi ser frem til at levere et esport-produkt af høj kvalitet, som kan matche det, der leveres på grønsværen, udtaler direktør for Superligaen A/S, Claus Thomsen.

eSuperligaen
Kampene i eSuperligaen spilles i København, hvorfra de streames via Dplay, mens enkelte af dem også sendes på tv på Canal 9.Ligaen består af samtlige superligaklubber på nær FC Nordsjælland, samt sommerens tre nedrykkere fra Superligaen.

Der er 365.000 kroner i præmiepuljen, der deles mellem top otte. De otte bedste hold går videre til slutspillet, hvor det danske mesterskab og en plads ved verdensmesterskaberne i FIFA står på højkant.

Kampene spilles på Playstation 4. Her spilles der bedst af to, hvor spillerne mødes en og en, hvorefter en samlet score afgør det samlede resultat.
Nummer 34 på den danske FIFA-rangliste, Daniel Chrøis, har EfB lejet via Falcons Esport. Foto: EfB.
Nummer 34 på den danske FIFA-rangliste, Daniel Chrøis, har EfB lejet via Falcons Esport. Foto: EfB.

EfB skriver med to spillere

Christian Lillebæk, Vejle, og Daniel Chrøis, Rødovre, bliver spillerne, der skal repræsentere EfB i den nye liga, når der spilles om det danske mesterskab i FIFA.

- Det bliver rigtigt spændende og en stor mulighed for mig og dansk FIFA. Normalt spiller man blot turneringer over en dag, men her kommer det til at være over syv uger. EfB går selvfølgelig efter at komme i top otte, så vi kommer med i slutspillet, siger anfører og træner for EfB's FIFA-hold, Christian Lillebæk og fortsætter:

- Tit er turneringerne tætte, hvor det kommer meget an på, hvem der lige rammer dagen. Men over en længere periode bliver det spændende at se, hvem der holder niveauet.

Oprettelsen af eSuperligaen er opfyldelsen af en drengedrøm for spillerne, idet den er første skridt frem mod at leve af at game - eller spille computer, som tidligere generationer nok vil sige.

- Det er jo en drengedrøm at kunne leve af at spille FIFA, siger EfB's nye nummer 11, Daniel Chrøis.

Ronaldo klar for EfB

Det bliver dog ikke Adrian Petre, Lasha Parunashvili og de andre EfB'ere, der kommer i kamp på skærmen. Kampene i eSuperligaen spilles med de såkaldte Ultimate Teams, hvor spillerne selv bygger holdet. Her købes nye spillere via gennem point, der kan købes eller opnås ved at spille.

- Jeg tror, at jeg har brugt over 20.000 kroner på det. Det er vigtigt at få en god start. Jo større budget man har, desto bedre hold kan man få, da man skal bruge FIFA-point for at få et ordentligt hold. Man vil jo gerne have Ronaldo og de store stjerner, for at vise det bedste, man kan, forklarer Daniel Chrøis.

EfB er klar til eSuperligaen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce