Dramaet er slut: Sofie Valbjørn er Fanøs nye borgmester

Nu ligger det helt fast. Sofie Valbjørn bliver Fanøs næste borgmester. Foto: Mark Michael Hede

Dramaet er slut: Sofie Valbjørn er Fanøs nye borgmester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Som Danmarks sidste kommune kunne Fanø fredag aften præsentere en konstituering med Alternativets Sofie Valbjørn i spidsen som ny borgmester. Dermed afsluttes et lokalpolitisk drama på næsten en måned.

FANØ: Det er fredag eftermiddag, og tågen er ved at lægge sig som et tæppe omkring Fanø Rådhus. Og mens lys bliver til mørke, og dag til aften, er byrådssalen ved at fylde sig med nysgerrige borgere. Der er noget særligt på spil. Hvem bliver Fanøs nye borgmester?

- Alt kan jo ske, hviskes der i et hjørne, mens det nye byråd sætter sig på plads.

Og den seneste måned har netop vist, at alt kan ske i politik på Fanø. Allerede dagen efter valget blev Fanø Lokallistes Kristine Kaas Krog udråbt som borgmester. Men efter længere tids forhandlinger, udtalelser på tv og en hasteindkaldelse til pressemøde sidste weekend, blev det klart, at det i stedet ville blive den alternative politiker Sofie Valbjørn, der skulle have posten.

"Hvem bliver dagens borgmester?" er der kækt blevet spurgt rundtomkring. Og i nærværende avis blev det også understreget, at Sofie Valbjørn nok skulle passe på med ikke at blive narret på målstregen.

Derfor var der også lagt op til et nervepirrende byrådsmøde, der endeligt skulle slå fast, hvem der i det nye år kan hænge borgmesterkæden om halsen.

Lodtrækning og uventede udvalgsformænd

Men dramatikken udeblev næsten på Fanø. Blot få minutter inde i det konstituerende byrådsmøde blev det med seks stemmer mod fem afgjort, at kommunens næste borgmester hedder Sofie Valbjørn. Ved sin side får hun en rutineret viceborgmester, da den siddende borgmester, Erik Nørreby, overtager den post.

Men da det kom til konstitueringen af udvalgsformænd, skete der dog alligevel noget lidt uventet. Christian Lorenzen(K) blev som ventet formand for Erhvervs-, natur- og teknikudvalget, men kampen om de øvrige formandsposter blev ikke helt som ventet.

Dennis Feldberg(V) var nemlig taget på solferie, og i hans sted var Rikke Lunding Iversen indkaldt som stedfortræder. Men da hun hverken er med i Social- og sundhedsudvalget eller Børne- og kulturudvalget, var hun ikke stemmeberettiget i forhold til fordelingen af posterne.

Dermed skulle de to formandsposter uddeles gennem lodtrækning. Og her havde mindretalsgruppen heldet med sig. Således endte Karen Jeppesen(SF) som formand for Børne- og kulturudvalget og Kristine Kaas Krog fra Fanø Lokalliste som formand for Social- og sundhedsudvalget.

Der er dog tale om midlertidige formænd. Når Dennis Feldberg er tilbage i januar, skal der vælges nye formænd igen. Her har flertalsgruppen overtaget i udvalgene og kan dermed sikre sig formandsposterne.

Dramaet er slut: Sofie Valbjørn er Fanøs nye borgmester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce