Dom i incestsag: Far får otte års fængsel for voldtægt af børn

En 48-årig mand blev tirsdag kendt skyldig i en sag om voldtægt af fire børn. Han skal nu otte år i fængsel. Arkivfoto

Dom i incestsag: Far får otte års fængsel for voldtægt af børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tirsdag faldt der dom i en retssag, hvor en 48-årig mand stod tiltalt for at have misbrugt egne og andres børn i en periode på 12 år. Han blev kendt skyldig og idømt otte års fængsel.

ESBJERG: En 48-årig mand skal tilbringe de næste mange år i fængsel. Det blev tirsdag slået fast ved retten i Esbjerg. Her blev han kendt skyldig i at have voldtaget og misbrugt sine egne og andres børn gennem en periode på 12 år. Derfor skal han nu afsone en dom på otte års fængsel.

Sagen omhandler fire piger, der i flere omgange er blevet misbrugt seksuelt. Episoderne har fundet sted flere forskellige steder i Jylland, flere af dem i Esbjerg og omegn. Den første episode fandt sted helt tilbage i 2003, hvor han er dømt for at have misbrugt sin daværende kones søster, som på det tidspunkt bare var 10 år gammel.

Siden da har den dømte begået talrige overgreb mod blandt andet sine egne to børn, samt en 12-årig pige, som var en ven af hans familie. De seneste overgreb skal have fundet sted mellem august og december 2015, hvor han voldtog sin 9-årige datter gentagne gange.

Sagen kort
En 48-årig mand er dømt for at have voldtaget, misbrugt og krænket fire børn under den seksuelle lavalder.Det var i første omgang den dømtes ekskone, og mor til to af pigerne, der meldte sagen til politiet. Siden er der kommet flere anklager mod manden.Episoderne har fundet sted over en periode på 12 år. Flere af dem i Esbjerg og omegn.

Der er tale om fire piger, der ved tidspunkterne for overgrebene har været mellem 8 og 14 år. De to af pigerne er døtre af den dømte mand.

Der er ingen tekniske beviser i sagen, hvorfor kendelsen blev afgjort på baggrund af vidneforklaringerne.

Den tiltalte mand har siddet varetægtsfængslet siden starten af april, hvor anklagerne dukkede op.

Retten fandt pigerne troværdige

Der har i sagsforløbet været lagt stor vægt på vidneforklaringerne. Flere af episoderne er sket for lang tid siden, og derfor havde sagen ingen tekniske beviser såsom DNA og fingeraftryk. Derfor var sagen i høj grad et spørgsmål om, hvilken part der fremstod mest troværdig. Og det var netop det, dommere og nævninge lagde vægt på i dommen. De fandt pigernes forklaringer mest troværdige.

Det er næsten et år siden, at de første anklager mod den nu dømte far dukkede op. Ved en samtale med en sundhedsplejerske fortalte den ene af mandens døtre, at hun i en periode på fem år, fra 2010 til 2015, flere gange var blevet tvunget til at have sex med sin far. Herefter kom de øvrige anklager dumpende i løbet af foråret 2017.

Den dom anklageren ønskede

Og det endte altså med en dom på otte års fængsel til den 48-årige far. Det resultat er anklagemyndighedens Christina Bork Hansen godt tilfreds med.

- Vi havde nedlagt påstand om fængselsstraf på ikke under otte år. Og det har retten fulgt. Straffens længde skal ses i lyset af, at der er tale om grove overgreb på piger dels under 12 år dels under 15 år, hvor den dømte har udnyttet sin fysiske og psykiske overlegenhed til at begå overgrebene, siger hun.

Den dømte mand og hans forsvarsadvokat har nu to ugers betænkningstid, hvor de kan overveje, om dommen skal ankes.

Dom i incestsag: Far får otte års fængsel for voldtægt af børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce