Direktør: Der er et alternativ til gymnasiet

Mathilde Christiansen og Anika Høj fra 8.klasse på Nordre Skole har sammen med kammeraterne været på besøg hos fire industrivirksomheder for at få inspiration til hvilken uddannelsesretning, de snart skal vælge.

Direktør: Der er et alternativ til gymnasiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fire industrivirksomheder i Bramming har haft besøg af 120 elever fra Nordre Skole. Målet er at få eleverne til at søge lærepladser. Der er mangel på faglærte, siger Poly-Techs direktør, Mads Kirkegaard, som var vært ved et besøg tirsdag formiddag.

Bramming: En robot, der minder en om det apparat, man kigger op i, når man ligger i tandlægens stol, snurrer hen til det materiale, der skal skæres til med hårfin præcission. 20 unge mennesker fra 8.klasse på Nordre Skole, der tirsdag morgen er på besøg på industrivirksomheden PolyTech, som laver komponenter til vindmølleindustrien, står og ser på robotten i sving.

I alt 120 elever fra 8.-9.klasse har i løbet af halvanden måned besøgt fire virksomheder i Bramming. Formålet med besøgene er at vise eleverne hvilke jobmuligheder, der er hos de lokale industrivirksomheder, og for at motivere dem til at søge en læreplads og tage en faguddannelse. Tirsdag viste PolyTechs direktør, Mads Kirkegaard, rundt.

En ville vide, hvorfor de har valgt at have en robot til at udføre det arbejde fremfor mennesker. At det er ti gange mere effektivt med en robot frem for mennesker, er ikke den eneste forklaring. 

- Det er en tung proces og et kedeligt arbejde. En robot vil gerne lave monotont arbejde. Det er knap så godt for mennesker, svarer Mads Kirkegaard, der ikke mener, man skal frygte, at robotter overtager al arbejde, som udføres af fagudlærte.

Der er et alternativ til gymnasiet. Vi passer ikke alle i den samme boks, og vi skal ikke alle være læger og advokater.
Mads Kirkegaard, PolyTech
PolyTech i Bramming var sidste stop for 8.klasserne fra Nordre Skole, der har besøgt fire af byens industrivirksomheder. DIrektør Mads Kirkegaard viste rundt.
PolyTech i Bramming var sidste stop for 8.klasserne fra Nordre Skole, der har besøgt fire af byens industrivirksomheder. DIrektør Mads Kirkegaard viste rundt.

Tværtimod så mangler samfundet unge, der interesserer sig for de håndværksmæssige uddannelser, mener direktøren, der selv startede som håndværker.

- Der er et alternativ til gymnasiet. Vi passer ikke alle i den samme boks, og vi skal ikke alle være læger og advokater, siger Mads Kirkegaard, der deltager i projektet sammen med kollegerne i Bramidan, Bjerrum Nielsen og BPI for at motivere de unge til at vælge en anden vej.

Direktøren, der startede som maskinarbejder, læste efter nogle år som håndværker til maskiningeniør. Interessen for maskiner, robotter og kontakt med kunder kombineret med ledelseskurser var hans vej til den direktørstol, han sidder i nu. Hans råd til de unge er, at de skal vælge en hylde, de føler sig til rette på. Også selvom det måske ikke er den hylde, samfundet og forældrene opfordrer dem til.

Mathilde Christiansen og Anika Høj fra 8.klasse er ikke umiddelbart Mads Kirkegaards fremtidige medarbejdere, da de gerne vil være pædagog, frisør, kosmetolog eller massør. Men de har fået en masse ud af besøgene.

- Vi har set mange forskellige ting, og jeg er overrasket over, at der er så mange muligheder her i Bramming, siger Mathilde Christiansen, og veninden tilføjer:  

- Selvom jeg ved, hvad jeg gerne vil, så har det været spændende, og det har fået mig til at tænke over, hvad jeg gerne vil, siger Anika Høj.  

Robotter som denne har overtaget nogle opgaver hos PolyTech, men direktøren ser ind i en fremtid, hvor der vil mangle faglærte, hvis ikke flere unge vælger en håndværksmæssig uddannelse. Besøg hos fire af Brammings industrivirksomheder skal motivere byens unge til at overveje alternativet til gymnasiet.

Direktør Mads Kirkegaard fra PolyTech A/S i Bramming, der startede selv som håndværker og byggede oven på med videreuddannelse, vil gerne motivere unge til at tage en faguddannelse.
Direktør Mads Kirkegaard fra PolyTech A/S i Bramming, der startede selv som håndværker og byggede oven på med videreuddannelse, vil gerne motivere unge til at tage en faguddannelse.
Foto: Christer Holte/Esbjerg Erhvervsudvikling

Direktør: Der er et alternativ til gymnasiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce