De strikker til dåben

En række kvinder fra menigheden i Jerne Kirke mødes en mandag formidag om måneden og strikker dåbsservietter i blødt bomuldsgarn. Servietterne symboliserer, at troen gives videre fra generation til generation. Foto: Astrid J. Vestergaard

De strikker til dåben

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere steder i Esbjerg strikker kirkelige menigheder servietter til brug ved barnedåb. Det gør de også i Jerne Kirke, hvor de første hjemmestrikkede dåbs-servietter tages i brug næste søndag.

Esbjerg: I flere Esbjerg-kirker tilbyder man strikkede dåbs-servietter. Det gør man nu også i Jerne Kirke, hvor en større produktion er sat i gang. De strikkede dåbsservietter bruger præsterne til at tørre de små barnehoveder med i forbindelse med dåben, men der er også en symbolsk betydning.

- Den strikkede dåbsserviet er et symbolsk tegn på, at vi i kirken bringer noget videre fra generation til generation, fortæller Lise Mathiesen. Hun har taget initiativet til en strikkegruppe, der mødes i sognehuset over for Jerne Kirke den første mandag i måneden.

Da avisens udsendte kigger forbi, går snakken lystigt. Strikkepinde er sat på arbejde, opskrifter - der er 16 i alt - studeres flittigt. Der slås masker op og drikkes kaffe.

Den strikkede dåbsserviet er et symbolsk tegn på, at vi i kirken bringer noget videre fra generation til generation.
Lise Mathiesen, initiativtager til en strikkeklub under Jerne Kirke
Mønstrene varierer - her et smukt kors. Foto: Astrid J. Vestergaard
Mønstrene varierer - her et smukt kors. Foto: Astrid J. Vestergaard

Rart at nørkle med andre

- Når man sidder og nørkler, er det rart at gøre det sammen med andre og få sig en god snak. Jeg kender alle i gruppen fra foredrag og sogne-eftermiddage i kirken, men det er sjældent, jeg får mulighed for at snakke med dem. Det gør jeg, når vi strikker til dåben, fortæller en af de strikkende kvinder, Elisabet Gøeg.

10-12 kvinder fra Jerne Kirke har meldt sig, og der er også kvinder, som strikker dåbsservietter hjemme. Initiativet blev taget i oktober sidste år. Tidligere strikkede flere fra kirken blandt andet tæpper til byens hjemløse.

Cirka 100 babyer døbes i Jerne hvert år. Deres forældre tilbydes fra næste søndag en strikket dåbsserviet. Inden brug lægges servietten i koldt vand i 12 timer, tørres og presses lidt.

På den strikkede serviet kan forældrene vælge at brodere navnet på deres barn. Servietten kan også rammes ind og hænges op på børneværelset.

Ved døbefonden i Jerne Kirke ses til højre initiativtager Lise Mathiesen og til venstre Tove Riber - to af de kvinder, som strikker dåbsservietter. Foto: Astrid J. Vestergaard
Ved døbefonden i Jerne Kirke ses til højre initiativtager Lise Mathiesen og til venstre Tove Riber - to af de kvinder, som strikker dåbsservietter. Foto: Astrid J. Vestergaard
De mønstre, der strikkes efter, er lavet af sognepræst Ann Maj Lorenzen. Her er der strikket en kirke. Foto: Astrid J. Vestergaard
De mønstre, der strikkes efter, er lavet af sognepræst Ann Maj Lorenzen. Her er der strikket en kirke. Foto: Astrid J. Vestergaard
Ella Nybo fra menighedens strikkeklub er her fotograferet i færd med at afsluttet en dåbsserviet. Det kræver koncentration. Foto: Astrid J. Vestergaard
Ella Nybo fra menighedens strikkeklub er her fotograferet i færd med at afsluttet en dåbsserviet. Det kræver koncentration. Foto: Astrid J. Vestergaard

De strikker til dåben

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce