De første mødte op ved Ilva klokken 05.00

Ilva i Esbjerg åbnede torsdag morgen, hvor omkring 200 mennesker stod i kø. Foto: Mai Møller Christensen

De første mødte op ved Ilva klokken 05.00

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ilva åbnede i Esbjerg torsdag morgen, og det skabte kø på den råkolde morgen. Kædedirektør har store forventninger til, at de 6000 kvadratmeters butik i Esbjerg kan tiltrække kunder fra andre byer.

Esbjerg: Allerede klokken fem torsdag morgen stillede de første frysende kunder sig i kø foran den nye Ilva i Esbjerg.

Annonceringen af, at fem sofaer ville blive solgt for kun 1 krone i stedet for de normale 18.000 kroner, kunne godt få folk ud af fjerene. Det var dog ikke nødvendigvis de første i køen, der fik sofaerne, for ved syvtiden blev der delt numre ud, og heriblandt blev fem vindere trukket klokken 07.45. Til stor jubel for de heldige.

Møbelbutikkens åbning af butik nummer otte i landet blev fejret med lune croissanter i en pølsevogn og med rabatter på butikkens møbler, og ved ottetiden havde en kø på godt 200 mennesker dannet sig foran indgangen på den råkolde morgen. Da folk endelig blev lukket ind i varmen, var det til en butik med 6000 kvadratmeters møbeldesign af den moderne, smarte slags.

- Det er et naturligt skridt, at vi nu skulle åbne herude. Esbjerg er Danmarks femtestørste by, så selvfølgelig skulle vores næste butik ligge her. Nu behøver esbjergenserne ikke længere køre til Kolding, som vi ved, at de tidligere har gjort, siger butikschef John Grenå Jacobsen, som tidligere arbejdede i Ilva i Odense.

Også kædedirektør for Ilva Piet Klein, var mødt op på den store dag, og han var i godt humør.

- Vi er simpelthen blevet taget så utrolig godt imod i Esbjerg. Med køen af mennesker i morges, og så kom Radio Skala også og dækkede hele morgenen. Og på mange andre måder. Jeg er sikker på, at Ilva kommer til at få det godt i Esbjerg. Byen har et godt segment til den her slags møbler, som adskiller sig fra Idé-Møbler ved at være lidt mere eksklusive, smarte og designmæssigt vovede. Vi tror også på, at Ilva i Esbjerg kan trække folk fra andre nærliggende byer hertil, siger han.

Ilva har samme ejer som Idé-Møbler, nemlig ID Design, og her har man besluttet at nedskalere Idé-Møblers butiksareal, så den i dag kun er på 2500 kvadratmeter, mens den nye nabo ved siden af, Ilva, får 6000 kvadratmeter. Ilva-butikkerne i Danmark har alle en størrelse på mellem 3000 og 10.000 kvadratmeter.

Blandt slagtilbuddene ved Ilvas åbning torsdag morgen var lodtrækning om en sofa til en værdi af 18.000 kroner for bare en krone. Foto: Mai Møller Christensen
Blandt slagtilbuddene ved Ilvas åbning torsdag morgen var lodtrækning om en sofa til en værdi af 18.000 kroner for bare en krone. Foto: Mai Møller Christensen
I Ilvas ledelse er der stor tilfredshed med den modtagelse, kædens nye butik har fået i Esbjerg. Foto: Mai Møller Christensen
I Ilvas ledelse er der stor tilfredshed med den modtagelse, kædens nye butik har fået i Esbjerg. Foto: Mai Møller Christensen

De første mødte op ved Ilva klokken 05.00

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce