Datoen er klar: Snart slut med flygtninge på nedlagt skole i Ribe

Fra første marts vil der ikke længere være flygtninge på Nørremarkskolen i Ribe. Da der var flest, var der mellem 60 og 70 flygtninge indkvarteret midlertidigt i den tidligere folkeskole. Arkivfoto: René Aunsbjerg Fogh

Datoen er klar: Snart slut med flygtninge på nedlagt skole i Ribe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den 1. marts 2019 lukkes den tidligere Nørremarksskolen i Ribe som midlertidigt indkvarteringssted for flygtninge.

RIBE: Lige nu bor der kun seks flygtninge i de store bygninger, som tidligere husede Nørremarksskolen i Ribe.

Men fra den 1. marts er det slut med at bruge den nedlagte folkeskole som midlertidig boligindkvartering for borgere, som har fået flygtningestatus. Det bekræfter Mai-Britt Schmidt Pedersen, som er kontorchef i Esbjerg Kommunes integrationshus.

- Som følge af, at der kommer meget få nye flygtninge til kommunen har vi ikke længere behov for at bruge Nørremarksskolen til midlertidig boligplacering af flygtninge. Derfor er der ikke behov for Nørremarksskolen til dette formål. Vi har desuden andre midlertidige boliger til samme formål, oplyser Mai-Britt Schmidt Pedersen.

Nørremarksskolen åbnede som midlertidig indkvartering for flygtninge i sommeren 2015, og i slutningen af 2015 og starten af 2016 var der det højeste antal - 60-70 personer med flygtningestatus - som boede på den tidligere folkeskole. Det antal er så gradvist gået nedad i takt med, at der blev fundet permanente boliger, oftest i almene boligforeninger i Ribe, Bramming og Esbjerg til flygtningene.

Anette Thede, sekretariatschef i Borger og Arbejdsmarked i Esbjerg Kommune oplyser, at der på nuværende tidspunkt ikke er taget stilling til, hvad de tomme skolebygninger på Nørremarksskolen i Ribe skal bruges til efter den 1. marts, når de sidste flygtninge flytter ud.

Datoen er klar: Snart slut med flygtninge på nedlagt skole i Ribe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce