Danske ryttere fra verdenseliten kommer til Esbjerg

Agnethe Kirk Thinggard er med helt i top i verdenseliten indenfor dressur-ridning. Og hun er en af deltagerne ved det store landsstævne i Esbjerg. Her er hun på sin tophest JoJo AZ. Pr foto

Danske ryttere fra verdenseliten kommer til Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den firbenede superliga af danske dressurheste og -ryttere gæster Esbjerg for femte år i streg.

Esbjerg: Tre OL-deltagere kommer til Esbjerg, når det årlige landsstævne i dressur holdes hos Esbjerg og Omegns Rideklub. Toprytterne Anna Kasprzak fra Ecco-familien og Agnete Kirk Thinggaard fra Lego-familien er begge en del af dressurlandsholdets A-trup, og de kommer med hver deres superhest i verdensklassen.

Tredje OL-rytter er Severo Jurado Lopez, der arbejder og rider hos Helgstrand Dressage. Han har deltaget ved OL for det spanske dressurlandshold og kommer med to heste fra Helgstrand Dressage.

De mest berømte heste ved stævnet er nok Anna Kasprzaks Rock Star 13 og Lotte Skærbæks Skovens Rafael, som begge starter i den sværeste klasse Grand Prix Special søndag. Ved stævnet vil man også kunne opleve avlshingstene Blue Hors st. Schufro og Blue Hors Zirrus under rytter Nanna Skodborg Merrald, samt Blue Hors Zatchmo redet af Agnete Kirk Thinggaard samt Skovens Rafael redet af Lotte Skjærbæk.

lANDSSTÆVNE
Landsstævnet i dressur hos rideklubben EOR foregår i weekenden 18.-20. januar. Sjelborg Kirkevej 30, 6710 Esbjerg V.Gratis adgang for tilskuere

Startlister og tidsplan findes på live.rideforbund.dk
Maja Petersen er en af de lokale Esbjerg-ryttere, der stiller op til landsstævnet. Hun rider på sin hjemmeavlede hest Dexter. Privatfoto
Maja Petersen er en af de lokale Esbjerg-ryttere, der stiller op til landsstævnet. Hun rider på sin hjemmeavlede hest Dexter. Privatfoto

100 hjælpere i gang

Esbjerg og Omegns Rideklubs årlige landsstævne i weekenden 18.-20. januar vil byde på dressurridning på absolut topniveau med nogle af Danmarks største dressurstjerner. I stævnets mange klasser deltager også nogle af de bedste lokale ryttere fra Syddanmark, ligesom de professionelle ryttere, beridere og halvprofessionelle danske stævneryttere vil deltage i landsstævnet.

Det er femte år i streg, at EOR og de cirka 100 frivillige hjælpere arrangerer landsstævnet. Lokale EOR-ryttere repræsenterer klubben fra MB-klasserne op til Grand Prix, når de skal konkurrere med ryttere fra hele landet.

At eliteryttere fra hele landet deltager i stævnet ser EOR som et bevis for, at klubben har gode faciliteter og en rutineret stævneafvikling. /STOK

Danske ryttere fra verdenseliten kommer til Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce