Dansk Byggeri i Sydvestjylland i afstemning om liv eller død

Dansk Byggeris afdeling i Sydvestjylland skal tage stilling til, om foreningen skal lukke eller fortsætte. Modelfoto

Dansk Byggeri i Sydvestjylland i afstemning om liv eller død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk Byggeri Sydvestjylland har en formue på knap 360.000 kroner, som vil blive udloddet blandt medlemmerne, hvis foreningen i begyndelsen af december vælger at lukke sig selv.

Esbjerg: Den 3. december bliver en skæbnedag for brancheorganisationen Dansk Byggeris afdeling i det sydvestjyske.

Her skal medlemmerne tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt afdelingen skal forsætte, eller om den skal lukkes ned og samtidig fordele afdelingens formue blandt medlemmerne.

Beslutningen skal tages på en ekstraordinær generalforsamling, som fungerende formand, Ole Færgemann, har indkaldt til.

Ifølge Ole Færgemann har der i de seneste 4-5 år ikke været aktiviteter i lokalforeningen, der i samme perioden har været uden en fungerende ledelse. Herudover er både lokalforeningens vedtægter såvel som medlemsfortegnelse bortkommet i forbindelse med en tidligere formands konkurs.

En del af lokalforeningens medlemmer har imidlertid løbende indbetalt kontingent til foreningen, således at der i dag er penge på lokalforeningens konto.

Og det er på den baggrund, at der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling med henblik på at fastslå, hvorvidt lokalforeningen skal videreføres, eller om den skal betragters som ophørt.

- I bund og grund er jeg indstillet på begge scenarier, men jeg er også lidt spændt på, hvad udfaldet bliver. Lige nu har jeg ingen indikationer på udfaldet, siger Ole Færgemann, der vurderer, at afdelingen har lidt flere end 20 medlemmer, som er lokaliseret i Esbjerg og omegn.

I bund og grund er jeg indstillet på begge scenarier, men jeg er også lidt spændt på, hvad udfaldet bliver. Lige nu har jeg ingen indikationer.
Ole Færgemann, fungerende formand, Dansk Byggeri Sydvestjylland

Formues udloddes

Medlemmerne har via deres kontingent til Dansk Byggeri også tilført den lokale afdeling midler, og aktuelt indestår der knap 360.000 kroner på afdelingens konto.

Der er på generalforsamlingen lagt op til at foreningens formue udloddes ligeligt mellem de medlemmer, der har indbetalt kontingent indtil den ekstraordinære generalforsamling, såfremt foreningen ikke videreføres.

Er medlemmerne derimod indstillet på, at afdelingen skal fortsættes vil der skulle vælges en formand og en bestyrelse.

Den ekstraordinære generalforsamling finder sted på Hotel Britannia.

Dansk Byggeri i Sydvestjylland i afstemning om liv eller død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce