Byrådsmedlem beskyldte skole for slyngelstatsmetoder: Nu trækker han i land

Ifølge Frej Kofoed Petersens profil på LinkedIn har han været lærervirkar på Fanø Skole i 16 måneder fra 2016-2017. Foto: André Thorup

Byrådsmedlem beskyldte skole for slyngelstatsmetoder: Nu trækker han i land

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådsmedlem for De konservative på Fanø Frej Kofoed Petersen beklager den hårde kritik af lærerne på Fanø Skole, som han i en video beskyldte for at fjerne bestemte politiske partiers budskaber i forbindelse med skolevalget. Nu er han vendt på en tallerken, og beklager hvis nogle er blevet krænket.

Fanø: 'Det hører slyngelstater og bananrepublikker til'

Det var ordene fra Frej Kofoed Petersen (Kons.), da han onsdag tordnede mod Fanø Skole i en video på Facebook. Årsagen var, at det 22-årige byrådsmedlem havde opsnappet, at lærere på Fanø Skole i Nordby havde fjernet klistermærker fra den højreradikale bevægelse Stram Kurs, mens et klistermærke med kommunalpolitikerens egen partiformand, Søren Pape Poulsen (Kons.), var blevet siddende.

- Der er lærere på Fanø Skole, der ikke ved, hvad det vil sige at være lærer i den danske folkeskole. Og vi kan vist alle komme på et par lande, hvor skolevæsenet går ind og dikterer, hvilke politiske partier man skal støtte, sagde han i videoen.

Torsdag formiddag skrev Frej Kofoed Petersen i en sms til JydskeVestkysten, at han nu var overbevist om, at klistermærkerne var fjernet i den bedste mening. Senere om torsdagen krøb han til korset.

- Jeg mener ikke, at lærerne på Fanø Skole bruger slyngelstatsmetoder, eller gør som i bananrepublikker, når de fjerner Stram Kurs-materiale. Jeg brugte udtrykket, fordi censur af partier ikke hører sig til i et demokrati.

I samme ombæring skriver han, at sammenligningen måske var for kæk, og ikke passende at fremføre som byrådsmedlem overfor ansatte i kommunen, hvorfor han beklager, hvis videoen har stødt nogen.

Frej Kofoed Petersen
  • Frej Kofoed Petersen, 22 år
  • Blev valgt ind i Fanøs kommunalbestyrelse ved sidste kommunalvalg
  • Han er en del af den to mand-store konservative gruppe sammen med Christian Lorenzen
  • Næstformand for Det Konservative Folkepartis vælgerforening på Fanø
  • Læser til Statskundskab ved Syddansk Universitet
Sofie Vittrup Baks svar til Frej Kofoed Petersens angreb på Fanø Skole. Foto: Facebook.com
Sofie Vittrup Baks svar til Frej Kofoed Petersens angreb på Fanø Skole. Foto: Facebook.com

Pædagogiske hensyn bag klistermærke-bortskaffelse

Overfor JydskeVestkysten vil Frej Kofoed Petersen (Kons.) ikke ud med, hvor han havde oplysningerne fra om, at lærere på Fanø Skole ud fra et politisk motiv fjernede valgmateriale fra skolen. Ifølge en elev på skolen og Danmarks Lærerforenings kredsformand i Esbjerg skyldes bortskaffelsen af Stram Kurs-klistermærkerne helt andre forhold.

- For det første var Stram Kurs ikke et af de partier, der stillede op til skolevalget. Klistermærkerne fra Stram Kurs var også sat på borde, hvor der sad syriske flygtningebørn. De har nok oplevet lidt af hvert, hvorfor de ikke skal mødes af klistermærker, hvor der står, at de skal sendes hjem.

- Noget andet er, at der i det hele taget ikke skal sidde klistermærker på skolens inventar. Derfor har lærerne fjernet dem, siger Kenneth Nielsen, formand for Esbjerg-kredsen i Danmarks Lærerforening.

Det nikker Sofie Vittrup Bak, der er elev i 8. klasse på Fanø Skole, genkendende til. I en kommentar på Facebook til Frej Kofoed Petersen video, skrev hun:

- En elev havde hængt et Stram Kurs-klistermærke på vores whiteboardtavle, som vi bruger til daglig. Derfor tog læreren det ned. Det sad så godt fast, at læreren skulle skrabe det ned. Det er uacceptabelt. Men jeg kan sige som elev i 8. Klasse, at jeg aldrig har oplevet, at lærerne har fortalt os, hvem vi skal holde med, og hvem vi ikke skal. De opfordrer os til at danne vores egne politiske holdninger.

Fanø Skolens ledelse har ikke ønsket at kommentere hændelserne overfor JydskeVestkysten.

Byrådsmedlem beskyldte skole for slyngelstatsmetoder: Nu trækker han i land

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce