Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Byrådet har en ny plan for Fanøs affald

Der er fremadrettet en ny plan for affaldet på Fanø. Arkivfoto

Byrådet har en ny plan for Fanøs affald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er blandt andet kommet nye regler for, hvor ofte der bliver hentet affald i sommerhusområderne, og hvordan sortering fremover skal håndteres.

Fanø: Et enigt byråd vedtog mandag en ny affaldsplan for Fanø Kommune. Det kommer blandt andet til at betyde, at skraldebilen uden for månederne juli og august kun kigger forbi sommerhusområderne hver 14. dag i modsætning til i dag, hvor det afhentes hver uge.

Det har i et høringssvar til Fanø Kommune vakt bekymring.

- Holdes der fast i beslutningen om at tømme affaldsspandene hver 14. dag ved sommerhuse, vil det medføre en af to ting: Der skal opsættes dobbelt kapacitet ved hvert sommerhus, eller skraldespandene bliver overfyldte, hvilket kan give problemer, fordi dyrene går i affaldet. Mange af udlejningshusene er beregnet til otte eller flere personer, og de producerer i sagens natur en hel del affald, lyder det fra en borger.

Affaldsplanen
Affaldsplanen kommer til at gælde fra 2017 til 2022 og forventes at træde i kraft i løbet af 2017. Herefter skal planen revideres hvert sjette år.Affaldsplanen skal opfylde rammebetingelserne fra blandt andet regerings ressourceplan "Danmark uden affald" og EU's strategier for affaldsforebyggelse og genanvendelse.

Fanø Kommune samarbejder med Esbjerg Kommune om blandt andet at sikre en miljømæssig og økonomisk optimal affaldsbortskaffelse. Derfor skal planen også endeligt godkendes af Esbjerg Kommune, før den kan træde i kraft.

 

Ingen grund til bekymring

I Fanø Kommune er man ikke bekymret over de nye tiltag. I svaret til borgeren lyder det, at man med den nye ordning også får mulighed for at vælge imellem forskellige størrelser af beholdere i sommerhusområderne.

Hvad, det præcist kommer til at koste, ved kommunen endnu ikke, da ordningen først skal sendes i udbud.

- Vi forventer, at det kommer til at koste borgerne mellem 300-500 kroner mere om året, men det kommer også an på, præcis hvilken ordning man vælger. Vælger man en løsning, hvor man ikke har en affaldsspand stående ved sit sommerhus, men i stedet samler det et centralt placeret sted, vil man eksempelvis opleve, at det bliver billigere, siger Kristine Kaas Krog (FL), der er formand for erhvervs,- natur,- og teknikudvalget.

Nye tiltag

Af planen fremgår det desuden, at der fremover skal være et ekstra fokus på fem temaer: indsamling af organisk affald i sommerhusområderne, bedre indsamling af elektronisk affald, bedre sortering af byggeaffald, bedre mulighed for sortering af øvrigt genanvendeligt materiale og bedre information til borgerne omkring kommunens selvbetjeningsløsninger.

Hvordan, det præcist skal implementeres, vides dog endnu ikke. 

- Vi er klar over, at der ikke står specifikt, hvad der skal gøres, men vi nævner præcise indsatsområder, som vi altså med den nye affaldsplan vil forbedre, lød det på byrådsmødet fra Kristine Kaas Krog.