Byråd: Esbjerg Kommune skal ikke lægge jord til gigantmaster

Folketingskandidat Anders Kronborg (S) har i flere måneder ført en indædt kamp mod maste-planerne. Dermed er han og det nye byråd, hvor han ikke længere har sæde, fordi han stiller op til Folketinget, rørende enige. På billedet ses han sammen med miljøkonsulent Lars Brinck Thygesen, der er rystet over, at Energinets kæmpemaster formentlig kommer til at gå direkte igennem hans ejendom i naturskønt og fredet område ved Sneum å ved Endrup. Arkivfoto: Martin Ravn

Byråd: Esbjerg Kommune skal ikke lægge jord til gigantmaster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et rørende enigt byråd vedtog mandag aften at meddele Miljøstyrelsen, at højspænding gennem Esbjerg Kommune skal i jorden.

Esbjerg Kommune: I sagen om de 35 meter høje, 400 kVmaster, som Energinet planlægger at rejse på en 175 km lang strækning fra Idomlund i nord til den dansk-tyske grænse i syd, har der efterhånden været et virvar af meldinger for og imod i den offentlige debat.

Til gengæld blev der på byrådsmødet mandag aften på Esbjerg Rådhus meldt krystalklart ud fra alle 31 kommunalpolitikere: Der skal ingen master rejses i Esbjerg Kommune.

Nej til master er samtidig bundlinjen på det høringssvar, Esbjerg Byråd på mødet vedtog at sende til Miljøstyrelsen:

- Et luftbåret ledningsanlæg vil have en ødelæggende effekt på landskaber, natur og lokalområder langs den linjeføring, der er foreslået. Det gælder både de store uforstyrrede landskaber omkring Ribe, natura 2000-områderne omkring blandt andet Sneum Å, Kongeåen og Ribe Østerå, og lokalområder omkring Endrup, Bramming, Gredstedbro, Ribe og Roager, som vil lide skade. Der er både borgernes daglige trivsel, men også store turismeindtægter i området omkring Ribe på spil her, lød det fra formanden for Plan & Miljøudvalget, Karen Sandrini.

Ikke vores problem

Dansk Folkepartis Hans K. Sønderby:

- Beslutningen er ikke på vore hænder i byrådet, men vi er i Dansk Folkeparti meget tilfredse med, at kommunens holdning er klar og ikke til at misforstå med det fremlagte høringssvar. Vi har hørt om både tekniske og økonomiske udfordringer ved at føre det planlagte anlæg som jordkabler, men i DF-gruppen mener vi ikke, at vi skal gøre det til vores problem, slog han fast.

Jørn Boesen Andersen (SF) glædede sig også over et klart og tydeligt høringssvar:

- Master i dette omfang vil ramme vores natur og lokalområder urimeligt hårdt - hele vejen igennem Esbjerg Kommune. På de afholdte borgermøder er befolkningens holdning heller ikke til at tage fejl af - der er markant modstand mod højspændingsmaster overalt.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), der få timer forinden byrådsmødet havde været på ekskursion med fem andre borgmestre fra Varde, Tønder, Holstebro, Herning og Ringkøbing-Skjern kommuner samt en håndfuld landspolitikere i et forsøg på at påvirke Folketinget til at vælge en kabel-løsning under jorden, måtte konstatere, at fremmødet fra Christiansborg ikke var imponerende. Men at kampen fortsætter.

Byråd: Esbjerg Kommune skal ikke lægge jord til gigantmaster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce