Bygherre må vente op til 14 måneder på svar fra planklagenævnet

Folketingsmedlem Anders Kronborg besøgte fredag anlægsgartner Jesper Rohr Jørgensen for at høre mere om det byggeri, der skal anlægges på Varde Hovedvej, og som skal være hovedkvarter for firmaet JRJ Anlæg. Privatfoto

Bygherre må vente op til 14 måneder på svar fra planklagenævnet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anlægsgartner Jesper Rohr Jørgensen risikerer at måtte vente 14 måneder, inden han kan fortsætte byggeriet af sit nye firmadomicil ved Ribe. Danmarks Naturfredningsforening har klaget over kommunal landzonetilladelse, men lokalt folketingsmedlem er forbløffet over, hvordan en sag kan have så lang sagsbehandlingstid.

Ribe: Siden marts 2019 har anlægsgartner Jesper Rohr Jørgensens byggeri af et nyt firmadomicil for JRJ Anlæg på Varde Hovedvej nord for Ribe ligget stille.

Til trods for, at Jesper Rohr Jørgensen har overholdt alle love og regler, fået alle de rette tilladelser fra Esbjerg Kommune og samtidig vil lave et grønt byggeri, har Danmarks Naturfredningsforening Esbjerg klaget over, at Esbjerg Kommune har givet lov til at drive erhverv i en landzone.

Det er DN Esbjerg i sin gode ret til, men for Jesper Rohr Jørgensen betyder det, at sagen nu ligger parkeret hos planklagenævnet, hvor han har fået at vide, at nævnet forventer at kunne færdigbehandle klagen inden udgangen af 2. kvartal 2020.

Det betyder rent praktisk, at Jesper Rohr Jørgensen kan trille tommelfingre i op til 14 måneder, mens han venter på en afgørelse i sagen.

- Esbjerg Kommune har været med på dette projekt helt fra starten, for ellers var jeg aldrig gået i gang. Jeg har på skrift, at alt bliver overholdt. Jeg holder mig inden for alle regler og grænser, og jeg kan ikke gøre andet end at vente, og det frustrerer mig, siger Jesper Rohr Jørgensen.

Planklagenævnet
5. marts 2019 fik Jesper Rohr Jørgensen besked på at stoppe alt arbejde på adressen Varde Hovedvej 17 som følge af en klage fra Danmarks Naturfredningsforening.

Hos planklagenævnet hos Nævnenes Hus i Viborg modtog man sagen 9. april.

Jesper Rohr Jørgensen har fået at vide, at han kan forvente sagen færdigbehandlet inden udgangen af 2. kvartal 2020.

Undrer sig

Det lokale folketingsmedlem, Anders Kronborg(S), er forbløffet over, hvordan det, der ligner en forholdsvis enkel sag for en af områdets mindre virksomheder, kan have en så lang sagsbehandlingstid. Anders Kronborg vil som medlem af Folketingets udvalg for landdistrikter og øer nu tage sagen med tilbage til Christiansborg for at se nærmere på, om planklagenævnets sagsbehandling kan gøres enklere og hurtigere.

- Det, der springer i øjnene, er den lange sagsbehandlingstid i en sag af denne karakter, for han har mange penge ude at svømme. At det skal tage så lang tid er ikke med til at skabe den vækst, vi gerne vil have i Danmark, og det bør ikke drukne i bureaukrati, siger Anders Kronborg, mens man også hos Esbjerg Kommune undrer sig over sagen.

- Som kommune synes vi ikke, det er hensigtsmæssigt, at det skal tage op til halvandet år, før en sag er behandlet ved klagenævnet. Det er desværre bare de tider, vi ser, siger Ole Eriksen fra Teknik og Miljøforvaltningen hos Esbjerg Kommune og understreger, at Danmarks Naturfredningsforening ifølge planloven har mulighed for at klage over kommuner, der giver landzonetilladelser til både private bygherrer og erhvervsdrivende.

JydskeVestkysten har forsøgt at spørge ind til sagen hos Danmarks Naturfredningsforening Esbjerg, men her er man ikke vente tilbage på avisens henvendelser.

Bygherre må vente op til 14 måneder på svar fra planklagenævnet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce