Bydelens Børnehus er designet til at støtte integrationen

90 procent af børnene i Bydelens Børnehus er tosprogede, og det er personalet særligt uddannet til at håndtere. Der bliver taget individuelle hensyn, alt efter hvilken baggrund barnet kommer fra. For eksempel har en femårig nogle gange forudsætninger som en toårig, og det tages der højde for. Foto: Chresten Bergh

Bydelens Børnehus er designet til at støtte integrationen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det nybyggede Bydelens Børnehus på Stengårdsvej er skræddersyet til sin målgruppe: Danske og tosprogede børn i forening, og med alt fra små grupperum og ekstra personaler sat på for at skabe en god hverdag med masser af sprogtræning og leg i mindre grupper.

ESBJERG: To piger i fireårsalderen kommer gående med hver en stabel drikkeglas. Den ene mørkhåret og brun i huden, den anden mellemblond og danskerlys. Stolte og forsigtige i hvert skridt de tager, mens de kigger på hinanden og fniser lidt.

Det nærmer sig frokosttid i Bydelens Børnehus. Men der skal lige leges færdig rundt om i de mange små kroge, der kendetegner den lysfyldte, nybyggede daginstitution, som åbnede midt i januar.

- Her er fantastisk. Det er noget helt andet at komme på arbejde i de her lyse, venlige lokaler, som er indrettet lige efter vores børns behov. Der er gjort rigtig meget ud af at lave mindre rum, som vi kan ind og lave sprogtræning i, og hvor børnene kan få noget ro og alenetid med pædagogen. Og så al den fokus på motorikken i indretningen. Jeg elsker sådan noget her, siger pædagogisk assistent Camilla Lindberg fra vuggestuen og nikker i retning af den stofsgynge, som pædagog Katrine Goth sidder og skubber en lille dreng i.

Lidt derfra kravler fire toårige børn op på en trampolin. De tre bliver dog varsomt løftet ned igen, for det er bedst med kun én deroppe ad gangen. På gulvet slynger en sansebane sig rundt i lokalet, så børnene kan prøve at balancere på de sjove, farverige figurer, og mærke deres forskellige materialer under tæerne.

I Bydelens Børnehus har vi indrettet stedet, pædagogikken og hverdagen, så den tager højde for, at børnene skal komme lige så meget ind i den danske kultur, og få et lige så godt sprog, som hvis der var mange danske børn. For det ville være ideelt, men det her også blevet virkelig godt.
Anne Merethe Løvmose, dagtilbudschef
Også særlig omsorg for forældrene
En del af Bydelens Børnehus' strategi er at inddrage forældrene mest muligt, så de også bliver trygge ved institutionen og lærer om det danske samfund og danske normer ad den vej.

Institutionen er med i et KL-projekt om udvidet forældresamarbejde, og det går blandt andet ud på, at institutionen holder cafémøder og madaftener med forældrene. På den måde får de et netværk, en god relation til institutionen, og de lærer om den danske kultur og den danske måde at gribe emner som opdragelse, pleje og mad til småbørn an på.

Senest har der været et cafémøde med temaet tandbørstning, hvor forældrene mødte op til et oplæg og en diskussion om det at børste sit barns tænder korrekt.

De etniske forældre bliver også klædt på inden for områder, der for dem er nye, men for danske forældre helt almindelige. For eksempel hvad regntøj er for noget, hvorfor børn sover ude i en barnevogn, og hvad der er så godt ved at spise rugbrød.
Der øves dansk hele tiden, ved hver en handling.
Der øves dansk hele tiden, ved hver en handling. "Nu tager jeg strømpen af, Omar", fortæller pædagogen. Der er også en pædagog i institutionen, som har særlig fokus på at benytte babytegn, som er et slags universalt børne-tegnsprog, som børn kan lære at forstå, inden de kan forstå og sige ord. Foto: Chresten Bergh. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh

Mindre grupperum

Inde ved siden af er de større børnehavebørn i gang med at bygge en stor bilbane.

Der er plads til 52 vuggestuebørn og 96 børnehavebørn i Bydelens Børnehus. Lige nu er der dog kun henholdsvis 42 og 60, fordi mange af de store er gået fra til førskole og sommerferie før skolestart. Det giver ekstra luft til daginstitutionen, der i forvejen har en bedre normering end flere andre steder, fordi der er tilført socioøkonomiske midler.

- Det, at mange af børnene er tosprogede, er tænkt ind i designet, hvor der for eksempel er mindre grupperum, fordi der kun skal være 15 børnehavebørn eller 12 vuggestuebørn på hver stue. Det er lavt, men det er bevidst. Det giver mulighed for nærvær på en helt anden måde, og det gavner børnene og den træning i sprog og kultur, som vi har stort fokus på, både hos etnisk danske og tosprogede børn, siger områdeleder Helle Rohde Pedersen.

Områdeleder Helle Rohde Pedersen (tv) og leder af Bydelens Børnehus, Anne Norschau, er glade for den nybyggede daginstitution, hvor der i øvrigt bliver lavet mad til børnene hver dag. Foto: Chresten Bergh
Områdeleder Helle Rohde Pedersen (tv) og leder af Bydelens Børnehus, Anne Norschau, er glade for den nybyggede daginstitution, hvor der i øvrigt bliver lavet mad til børnene hver dag. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh

Trygt farvel til modersmålet

Pædagogisk leder af Bydelens Børnehus, Anne Norschau, nikker: - Også det at børnene kan trække sig og være lidt i ro. Vi skal ikke være sammen alle sammen hele tiden. Man kan sige, at vi herude er meget optaget af at se på det individuelle barn, måske fordi vores børn er ekstra forskellige med alle deres forskellige baggrunde. Det er ikke altid let, når man kommer hertil som flygtning og med en anden kulturel og sproglig baggrund, og her gør vi, hvad vi kan for at støtte op om barnet. - Vores personale har særlige kompetencer på det område, og de er også en blanding af etnisk danske og udlændinge. Personalet taler som udgangspunkt altid til børnene på dansk, men de tosprogede personaler bidrager til det gode forældre samarbejde ved at forstå og tale barnets modersmål. Det giver tryghed, siger Anne Norchau.

Det kan mærkes i Bydelens Børnehus, at her er der gjort plads til, at børnene kan få ro ind i mellem. Indretningen med mange små kroge og mindre rum giver den mulighed, og det kan være nødvendigt, når ens familie kommer fra et andet land, og dagligdagen er fuld af nye indtryk og et nyt sprog, der skal læres. Foto: Chresten Bergh
Det kan mærkes i Bydelens Børnehus, at her er der gjort plads til, at børnene kan få ro ind i mellem. Indretningen med mange små kroge og mindre rum giver den mulighed, og det kan være nødvendigt, når ens familie kommer fra et andet land, og dagligdagen er fuld af nye indtryk og et nyt sprog, der skal læres. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh

Bydelens Børnehus er designet til at støtte integrationen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce