Bramming-sanger klar til releaseparty med det gamle efterskoleband

For nylig var Ting på deres gamle efterskole for at spille. Det var fedt, synes Jakob Toft, Karsten Thøgersen, deres gamle musiklærer Dennis, Simon Bendt Sørensen og Rasmus Jebril. Foto: Elias Danielsen

Bramming-sanger klar til releaseparty med det gamle efterskoleband

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bandet Ting har formået at holde musikalsk sammen de sidste fem år - selvom de var spredt geografisk. Nu er de samlet, og det sætter skred i musikken.

Bramming: Om ikke ret lang tid udkommer bandet Ting med sin første EP - og forsanger Jakob Toft, der stammer fra Bramming, glæder sig.

Sammen med de andre tre i gruppen har han siden deres fælles efterskoletid drømt om at kunne leve af musikken. Sidste år spillede de blandt andet på Bork Festival og Made in Esbjerg - og nu på fredag 18. maj holder de releaseparty for EP´en og spiller live på Huset i Esbjerg.

Ting består af Rasmus Jebril, trommer, Simon Bendt Sørensen, bas, Karsten Thøgersen, guitar, og Jakob Toft, forsanger, keyboard og cello. De fire mødte hinanden på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole i 2013.

På trods af de lange distancer, der splittede bandet efter efterskolen, har de holdt ved musikken og er nu samlet i Esbjerg.

Det er godt at være samlet

- Vi nyder, at vi nu er samlet i Esbjerg, og det kan også tydeligt mærkes på vores fælles skabertrang. I marts måned optog vi vores første musikvideo. Vores formål er at gøre op med den musikalske overfladiskhed på mainstream-scenen, siger Jakob Toft, der sammen med resten af bandet beskriver deres musik som eksperimenterende og progressiv, men stadigvæk poppet.

De bruger skæve taktarter og avancerede harmonier - og stræber efter at lave fængende sange, der samtidig er interessante at lytte til.

Til at varme publikum på Huset op, har Ting inviteret Someous, der består af Elias Danielsen og Fie Karlskov Busch, Rap-gruppen Cozy Gang og endelig The Jimi Jam Experience.

Bramming-sanger klar til releaseparty med det gamle efterskoleband

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce