Bramming-par dybt taknemmelige for praktisk julehjælp

Det er en stor succes for Sydvestjyllands Efterskole i Bramming, at man sender elever ud i lokalsamfundet for at hjælpe til med forefaldent arbejdet som at rive blade sammen eller pudse vinduer som en del af projektet Elsk Bramming. De to elever på billedet var dog ikke dem, der hjalp Bjarne og Lilly Sørensen på deres ejendom på Porsholtvej i udkanten af Bramming. Privatfoto

Bramming-par dybt taknemmelige for praktisk julehjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bjarne og Lilly Sørensen fra Bramming roser elever fra Sydvestjysk Efterskole til skyerne, efter de i sidste uge helt gratis gik til hånde på den lille gård som en del af projektet Elsk Bramming. Det glæder manden bag projektet, som forklarer, at man fortsætter succesen i 2019.

Bramming: De kan slet ikke takke nok gange, Bjarne og Lilly Sørensen, der bor på Porsholtvej i udkanten af Bramming.

Årsagen er, at parret har fået hjælp fra eleverne på Sydvestjysk Efterskole, der som en del af projektet Elsk Bramming i sidste uge besøgte Bjarne og Lilly for at gå til hånde.

Effektivt og helt gratis.

Og denne hjælp er gået lige i hjertekulen hos ægteparret, der bor i smukke naturomgivelser omgivet af ejendommens 23 tønder land.

- Vi har ringet op på skolen og takket mange gange, for det var sådan nogle søde, effektive og velvillige unge mennesker. Man kunne mærke på dem, at de var fra landet og har haft fritidsjob før, for man kunne se, at de var vant til at tage fat, siger Bjarne Sørensen.

To piger og en dreng var hos parret, hvor de pudsede sølvtøj, rev gårdspladsen, hjalp med at afmontere vinduer i parrets gildesal, ligesom de også nåede at pudse flere vinduer og få en god hold snak over stuebordet i de omkring 2,5 timer, de var på gården.

- Man hører så mange negative historier i aviser og på TV, så vil gerne bifalde elevernes indsats, og så synes vi også, at det er et godt initiativ at lære folk om, at man godt kan lave noget, uden at få betaling for det, siger Lilly Sørensen, der i stedet betalte med saftevand og frugt.

- Næste gang vi ser annoncen, så er vi i hvert fald klar igen, siger parret.

Hjælp i 2019
Sydvestjyllands Efterskole har 133 elever, og man prøver projektet Elsk Bramming med den praktiske hjælp af igen i stor skala foråret 2019.I lille målestok kører projektet over hele 2019, inden man i november 2019 igen sætter fuld tryk under den praktiske julehjælp, som var så stor en succes i 2018.

Drikker kaffe

På Sydvestjyllands Efterskole er viceforstander Torben Linden glad for, at julehjælpen giver glæde lokalt. Torben Linden er idémanden bag den praktiske julehjælp og projektet Elsk Bramming, ligesom han står bag skolens nyeste linje, Ræk-ud-linjen, der har en helt særlig, medmenneskelig tilgang ved at række hjælpende hænder ud til folk, der har brug for det. Undervisningen er en blanding mellem teori og praksis, og netop her kommer julehjælpen ind i billedet.

- Det er andet år, vi er i gang nu, og på de to dage, vi var ude i november, havde vi elever ud på omkring 40 steder i omegnen af Bramming, siger Torben Linden, der er meget glad for at høre, at Bjarne og Lilly Sørensen har haft en god oplevelse med skolens elever.

- Den ene dag havde vi 65 elever ude og den anden 75, og som udgangspunkt er det ofte praktisk arbejde som vinduespudsning og rive gårdplads, der laves. Vi ser i praksis dog, at det ofte er en times arbejde, hvorefter eleverne bruger en time på at drikke kaffe og snakke med de ofte ældre mennesker, de besøger, siger Torben Linden og forklarer, at eleverne på den måde får mulighed for at øve sig i både venlighed og hjælpsomhed.

- Det medfører, at eleverne får øjnene op for, at vi gør noget for os selv og lærer noget om os selv, når vi gør noget for andre, siger Torben Linden.

Bramming-par dybt taknemmelige for praktisk julehjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce