Bramming motionsløb i helt ny udgave

Foto fra 2016 udgaven af Skechers goRun-løbet i Bramming. I den nye udgave af løbet handler det mere om motion i form af gang eller løb og ikke om at løbe stærkt. Arkivfoto: Chresten Bergh.

Bramming motionsløb i helt ny udgave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skechers Gorun/Gowalk satser på at få folk op af sofaen i stedet for hard core eliteløbere, som vil løbe langt.

BRAMMING: - Vi satser på at få de, der ligger på sofaen til at være med.

Det siger løbsleder Ole Nielsen fra Bramming Idrætsforenings løbeudvalg, som på søndag - med start klokken 10 - står bag årets udgave af motionsløbet Skechers Gorun/Gowalk.

Og det er et forandret arrangement i foregående til de tidligere år, hvor der var faste ruter helt op til den ekstreme distance på 100 kilometer.

- Vi henvender os nu til et meget bredere publikum. Vi vil hellere lave et hyggeligt familiearrangement, hvor vi får folk ud og bevæge sig - og det kan både være i løb og gang, siger Ole Nielsen.

Konceptet for løbet er i år, at der er lavet en tre kilometer rundstrækning med start fra og mål fra Anlægget lige bag Bramming Boldklubs klubhus på Plantagevej. Tre kilometer ruten kan deltagerne så løbe eller gå så mange gange de kan nå i løbet af halvanden time.

Ingen vindere

- Vi har ikke nogen egentlig tidtagning, men opsætter et stort målur, så deltagerne selv kan aflæse deres tid. Der bliver heller ikke kåret nogle vindere, fortæller Ole Nielsen, som slår fast, at arrangørerne håber på et par hundrede deltagere til motionsarrangementet på søndag.

For voksne koster det 60 kroner at deltage. For unge under 15 år er prisen 35 kroner, og firmaet Skechers, som lægger navn til arrangementet donerer så i øvrigt 20 kroner pr. deltager til Julemærkefonden.

Efter løbet er der en sandwich og kildevand til alle deltagere, som er forhåndstilmeldt. Man kan også tilmelde sig ved at møde op på ved startstedet ved Anlægget på søndag inden klokken 10.

Man kan tilmelde sig løbet på hjemmesiden: www.sporti.dk

Bramming motionsløb i helt ny udgave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce