Bramming Lokalråd ønsker dispensation til lejligheder

Jørn Iversen, ejer af JTI Gulventreprise i Bramming og Jørgen Holberg, formand for Bramming Lokalråd foran det butikslokale ud mod Pederstræde, hvor Jørn Iversen ønsker at indrette tre ungdomsboliger. Det må han ikke i følge den gældende lokalplan. Foto: Ole Maass.

Bramming Lokalråd ønsker dispensation til lejligheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ejeren af JTI Gulventreprise, Jørn Iversen, vil indrette tre ungdomsboliger i sin tidligere tæppeforretning i Pederstræde i Bramming. Det må han ikke, fordi lokalplanen foreskriver, at lokalerne kun må udlejes til butiksformål.

BRAMMING. Ejeren af firmaet JTI Gulventreprise i Bramming, Jørn Iversen, er en driftig mand, som meget gerne snart vil have udlejet den bagerste del den ejendom ud mod Pederstræde, hvor han indtil for halvandet år siden drev tæppeforretning. Jørn Iversen ønsker at indrette tre ungdomsboliger - lejligheder på henholdsvis 48 og 68 kvadratmeter - i de tidligere butikslokaler, men det må han ikke, fordi lokalplanen for Brammings centrum foreskriver, at blandt andet Jørn Iversens ejendom i Pederstræde kun må udlejes til erhvervslejemål.

Det er Jørn Iversen godt træt af, og han får opbakning fra Bramming Lokalråd, som ønsker dispensation fra lokalplanens bestemmelser, så Jørn Iversen kan indrette og udleje tre ungdomsboliger.

- Vi er godt klar over, at det kun er tre år siden lokalplanen blev vedtaget. Men tingene står ikke stille, og nu er vi altså i en situation, hvor det ikke er realistisk at udleje en tom butik, som den Jørn Iversen råder over til et butikslejemål. Vi har yderligere seks-syv andre tomme butikker i Brammings centrum, og vi må bare erkende, at udviklingen i detailhandelen og forbrugsmønstret ændrer sig i disse år, og derfor er det ikke realistisk, at der etableres butikker i disse tomme forretningslokaler, siger Jørgen Holberg, formand for Bramming Lokalråd.

Positive signaler

Han siger, at det er et enigt lokalråd, der bakker Jørn Iversens ønske op, og han slår også fast, at han har fået positive signaler fra flere medlemmer af byrådet, som er villige til at se på mulighederne for at dispensere fra den gældende lokalplan.

- Vi bragte sagen op, da vi holdt møde med økonomiudvalget, og vi agter at gøre det igen på det næste møde vi skal have. Vi har brug for, at der sker noget i denne sag, siger lokalrådsformanden.

Jørn Iversen siger, at hvis han ikke får den ønskede dispensation ser han ikke anden mulighed end at bruge det tomme butikslokale til opmagasinering for varer til den web-shop, som er knyttet til hans firma, JTI Gulventreprise, som han driver på Industrivej.

- Jeg har valget mellem enten at bygge ud på Industrivej eller bruge lokalet i Pederstræde. Og bruger jeg det tomme butikslokale betyder det, at der vil komme lastbiler med varer på alle tider af døgnet. Med de gener det vil medføre for beboerne i området. Også derfor ønsker jeg at indrette lejligheder i det tomme butikslokale, siger Jørn Iversen.

Bramming Lokalråd ønsker dispensation til lejligheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce