Borgmester skriver til minister om ballade med Esbjerg Towers

Der bliver alligevel ikke 450 ungdomsboliger i de nye Esbjerg Towers - der må nemlig ikke etableres boliger i de øverste syv etager af det højeste af tårnene på grund af grænseværdier for lugt. Visualisering: BIG/Esbjerg Kommune.

Borgmester skriver til minister om ballade med Esbjerg Towers

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er for drastisk, at et nyt lovforslag alene giver lov til hermetisk lukkede boliger i områder, hvor der kan være lugt- eller støv-gener. Lad dog borgerne selv have frihed til at vælge at åbne et vindue eller stå på en altan, mener borgmester i brev til erhvervsminister Rasmus Jarlov (K).

Esbjerg: Ikke alene har grænseværdier for lugt påvirket det kommende prestigebyggeri Esbjerg Towers på Tovværksgrunden sådan, at der ikke må etableres boliger på de øverste etager i de højeste tårne - de hotellejligheder eller erhverslokaler, der indrettes istedet i de øverste etager får vinduer, der ikke kan åbnes og altaner, man ikke må gå ud på.

Det er helt håbløst, mener borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), der blandt andet med afsæt i sagen om kaktustårnene allerede sidste år skrev til erhvervsminister Rasmus Jarlov (V) i forbindelse med det lovforslag om ændring af planloven og lov om maritim fysisk planlægning, der har været i høring, og som nu er på vej igennem lovgivningsmaskineriet på Christiansborg.

- Det er fint, at planloven nu giver mulighed for at etablere boliger, selv om der i et område kan være lugt, støv eller anden luftforurening blot det sikres, at boligerne er hermetisk lukkede. Det er vigtigt for at byer som Esbjerg kan udnytte bymidten fuldt ud til boliger, som der er en stigende efterspørgsel efter. Men jeg mener ikke, de pågældende boliger skal være så hermetisk lukkede - selvfølgelig skal de være udstyrede med mekanisk ventilation, men det må være borgernes eget valg, om de vil benytte en altan, terrasse eller åbne et vindue de 360 dage om året, der ikke lugter, eller om de udelukkende vælger at få luft ind i boligen via mekanisk ventilation, siger Jesper Frost Rasmussen.

Sagen kort
  • Regler i planloven, der har til hensigt at beskytte erhvervsvirksomheder i forbindelse med boligbyggeri, har medført, at folkene bag prestigeprojektet Esbjerg Towers har måttet ændre i byggeriet af de markante kaktus-tårne på Tovværksgrunden og mod deres vilje skabe Esbjergs hidtil højeste hotel.
  • Erhvervsstyrelsen har overfor Esbjerg Kommune påpeget, at projektet er påvirket af grænseværdierne for lugt fra fiskemelvirksomheden TripleNine, og at en såkaldt luftspredningsberegning har vist, at bebyggelse i højder over 27 meter potentielt kan udsætte beboere i den højde og derover for såkaldt luftbelastning over grænseværdien. Det får den betydning, at der kun kan etableres erhverv såsom hotel eller kontorer i de øverste syv etager, ligesom der ikke må være mulighed for at åbne vinduer eller gå ud på de opsatte altaner.

Forudsætning for udvikling

Borgmesteren har samtidig gjort gældende, at hans synspunkt må give god mening set i det perspektiv, at lugt- eller støjforurening i et område ofte ikke er konstant.

- Derfor virker det også noget drastisk, at lovforslaget alene giver lov til hermetisk lukkede boliger i de områder. Jeg mener kun, at det er ved overskridelse af en fastsat max-grænse, at man bør kræve hermetisk lukkede boliger. Esbjerg har ligesom andre større byer brug for flere attraktive boliger i bymidten og tæt på havn og vand for at tiltrække veluddannet arbejdskraft, og det er igen en forudsætning for at understøtte erhvervslivets behov, konstaterer Jesper Frost Rasmussen.

Afventer behandling

Kommunernes Landsforening (KL) har samme synspunkt, som Esbjerg-borgmesteren giver udtryk for - således har KL blandt andet indsendt følgende bemærkning til lovforslaget:

"Det er meget positivt, at der åbnes op for boliger i områder der er belastet af forurening, men kravene om hermetiske lukkede vinduer samt begrænsning af altaner bør udgå af lovforslaget".

Ifølge JydskeVestkystens oplysninger har Aarhus Kommunes borgmester, Jacob Bundsgaard (S), indsendt et lignende høringssvar som Frost Rasmussens.

Lovforslaget blev fremlagt i Folketinget den 3. oktober, og det har været igennem 2. behandling, men afventer 3. behandling i Folketinget.

Borgmester skriver til minister om ballade med Esbjerg Towers

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce