Borgermøde på Fanø skabte livlig debat

Efter tirsdagens borgermøde blev flere både borgere og byrådspolitikere hængende for at tale lidt om sagen. Foto: Sarah Bech

Borgermøde på Fanø skabte livlig debat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mandag besluttede et samlet byråd i Fanø Kommune at vedtage en ny telebusordning på øen. Tirsdag havde kommunen indkaldt til borgermøde for at informere om ordningen og få forslag til løsninger for den kollektive trafik på Fanø.

Fanø: Fanø Kommune bør udfordre taxalovgivningen og søge om dispensation. Det foreslog Fanø Lokallistes frontmand Kristine Kaas Krog på mandagens byrådsmøde. Det er nemlig gældende lovgivning, der forhindrer visitationsbussen i at køre passagerer fra dør til dør - og det alene grundet antallet af sæder i bussen.

På byrådsmødet blev den nye telebusordning på øen vedtaget, og tirsdag havde kommunen så inviteret Fanøs borgere til borgermøde om den kollektive trafik. Her var formålet først at informere kort om den nye telebusordning og dernæst at få forslag fra de fremmødte borgere til forbedringer af ordningen.

Til aftenens borgermøde kom der mange forskellige inputs, og debatten var livlig hele aftenen. Nogle borgere takkede for et godt samarbejde fra kommunens side.

- Det er dejligt at mærke jeres imødekommenhed og dejligt at mærke, at man som borger på Fanø bliver hørt, sagde en af de fremmødte på mødet.

For korte køretider

Flere udtrykte også stor utilfredse med, at man ikke længere kan køre med taxa rundt på øen, og der blev spurgt ind til, om man kunne få den samme løsning tilbage, der tidligere var med Fanø Taxa. Hertil måtte kommunaldirektør komme med et for nogle skuffende svar:

- Det kan ikke lade sig gøre længere grundet den nye taxalovgivning.

Negative kommentarer og beskyldninger mod kommunen om at være fuldstændigt ligeglade med folk på øen fyldte også, ligesom ønsker om længere køretider med telebussen blev ønsket flere gange.

Efter tirsdagens borgermøde havde Fanø Kommune fået mange inputs fra øens borgere til forbedringer for den kollektive trafik, som de nu vil arbejde videre med. Kommunaldirektøren opfordrede desuden flere gange til at informere kommunen om problemstillinger med den kollektive trafik, så de kan finde den bedst mulige løsning.

Borgermøde på Fanø skabte livlig debat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce